Serie 3: Tabte til både Hjørring og Tornby

Serie 3: Tabte til både Hjørring og Tornby

25. august 2010 - kl. 18:11 - af

Vi har modtaget nedenstående fra Jan Skatka omkring Serie 3´s kampe i weekenden og tirsdag aften. 

Hjørring luskede sig til sejr. Der var dømt oprejsning indenfor weekendens opgør, for serie 3 holdet fra Skagen, som i sin første kamp rendte ind i en ordentlig blamage.
Næverne var knyttet. Stemningen i top og den rette indstilling til stede. Oprykkerne fra Hjørring I.F. skulle have klø på Spar Nord Arena i Skagen.
Kampen startede da også på en måde, som helt var i tråd med hjemmeholdets forventninger. Efter 8 min. kunne Rasmus ”razzer” Christensen se sit forsøg tage stolpen og derefter ud til målspark.
Stilen var lagt og i det 31. min. kunne anføre Kaspar Andersen tage sagen i egen hånd, da han fra ca. langt udefra, kanonerede bolden i mål til en velfortjent 1-0 føring til Skagboerne.
Hjemmeholdet var i førertrøjen og der var ikke tegn i sol og måne på, at denne sejr ville glide ud af Skagboernes hænder.
4 min. senere forsøgte Sebastian ”basse” Jensen sig med et langskud, som Hjørring I.F.´s udmærkede målmand kun kunne halvklare. Desværre stod Skagens Rasmus ”razzer” og tog sig en ”koger” og nåede derfor ikke frem til riposten, som kunne være en nem scoring til cv`et. Med 2 min. tilbage af halvlegen kunne man konstatere, at hjemmeholdet burde føre med 3 mål, men dog førte med en enkelt.
Derfor var det en ”mavepumper” af den anden verden, at gæsterne kunne udligne til 1-1, efter et mål taget ud af den blå luft. Dog var der tale om en kende tøven i Skagen forsvaret.
De gode dyder fra 1. halvleg skulle bare ”samles” op igen og føres videre og så skulle målene nok komme i 2. halvleg. Problemet var bare at kvaliteten faldt drastisk og spillet kom aldrig til at fungere optimalt i denne halvleg. Halvlegen blev meget chancefattig, dog med det unge Skagen hold som det der satte, hvad der måtte være, af dagsorden.
Hvis Hjørrings mål til udligningen i 1. halvleg var en ”mavepumper” for Skagboerne, måtte der nærmest kunstigt åndedræt til med dertilhørende aflåst sideleje til, hos Skagboerne, da Hjørring I.F. med 9 min. tilbage kunne bringe sig foran med 1-2, på et mål, der blev kaldt ”offside” fra tilskuere pladserne.
Den bitre reaktion kom dog også prompte. 3 min. senere kom Skagens Kaspar Andersen til at ”save 2 stk. ben over på en Hjørring spiller og det 2. andet gule kort, udløste et rødt kort til Kaspar Andersen.
Trods en mand i undertal lykkedes det Skagboerne at få lagt et nogenlunde pres på gæsterne og i slutminutterne var Brian Strauss tæt på, men en super redning af gæsternes målmand, gjorde at der efter 2 kampe stadig står et rundt nul ud for Skagboernes pointstilling.

Man of the match : Sebastian ”basse” Jensen.

Problemerne Tornede sig op i Tornby.

Efter en sæsonstart med 2 nederlag i træk, (lige til at få en snue af) var  der behov for point tirsdag aften imod 1. holdet fra Tornby. Skagen holdet har haft gode erfaringer med Tornby stadion, i de sidste par sæsoner, hvor
det er lykkedes at vinde de sidste 2 gange. Så der var trods en dårlig sæsonstart, håb om point med hjem. Skagen holdet startede da også som lyn og torn ild og det første skud efter bare 30 sekunders spil, var meget tæt på at dykke i Tornby målet. Desværre holdt den gode start og det optimistiske spil kun i 4 min. En Tornby spiller spadserede uhindret igennem et totalt passivt Skagen forsvar uden reaktion og man var allerede bagud 1-0. Det samme skete efter 13 min. spil og godt angrebsspil, var helt grotesk forhandlet til at man var bagud 2-0. Efter 16 min. blev der så endelig taget fat i Skagen forsvaret, men i en sådan grad at dommeren takserede det til straffe til hjemmeholdet. Det blev sikkert udnyttet og Skagen var bagud 3-0.

Krisen begyndte godt nok at kradse denne aften i Tornby revl og krat. Det var i sandhed også stolpe ind for hjemmeholdet og efter 24 min. spil, blev det helt bogstaveligt. Stolpe ind og 4-0 til hjemmeholdet. Chokstart og mundhuggeri i de bagerste gemakker hos Skagen holdet. Og ikke uden grund for i de forreste rækker var spillet stadigt nydeligt og chancerne store. 2 stk. fri løbere til Kasper Lundholm og en enkelt til Rasmus ”razzer”, blev desværre ikke udnyttet. I det 27. min. mente Skagen sig så snydt for et straffespark. En Tornby spiller fik lov til at stoppe bolden med en højt løftet hånd, men dommeren mente det var uforsætligt. Det mente Skagen ikke og brok kostede Skagens Sebastian ”basse” et gult kort. Den farve skulle blive meget markant for Skagen holdet i 2. halvleg, da det så som sortest ud. 2 min. senere ramte hjemmeholdet så stolpen igen, men denne gang røg bolden ud i spil igen, alt imens Skagen holdet stadigvæk producerede brugbare chancer. 4 min. før saftpausen kunne Rasmus ”razzer” så endelig få bolden i Tornby kassen og reduceringen til 4-1 var helt fortjent.

I pausen blev der snakket om, at der stadigvæk var muligheder for point i denne kamp. Der skulle ”blot” scores på sine chancer og så skulle der lukkes af bagud. Der var kun spillet 6 min. da hjemmeholdet rendte ned og slukkede for den illusion og scorede til 5-1. Lyset og tændingen hos Skagen holdet var gået i sort. Og når tingene går i sort, så ser man som oftest gult. Også her. Min. efter måtte Dennis Larsen ud med et gult kort, for at sparke bolden væk efter at der var fløjtet. Efter den ½ time i halvlegen bød Skagboerne atter hjemmeholdet på et straffespark og også dette blev udnyttet og man var bagud 6-1. Pinligt.

6 min. senere måtte så Kasper Lundholm ud med et gult kort, efter sit 3. grove firspark lige foran dommeren. Det fik han ikke meget ros for af dommeren og kampen var spillet færdig for anfører Lundholm.
Som om det ikke var nok, så måtte Skagen holdet også se sin målmand, Theis Jørgensen ryge ud med et gult kort, med 5 min. tilbage at spille i. I målet kom Thomas ”mini” Rasmussen og han formåede som den første målmand i denne sæson, at holde buret rent.

Man of the match : Lars Thiessen.

Med venlig hilsen

Jan Ole Skatka.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Serie 3: Tabte til både Hjørring og Tornby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER