Kommuneinfo: Vedtagelse af lokalplan

Kommuneinfo: Vedtagelse af lokalplan

8. september 2010 - kl. 0:48 - af

Frederikshavn Byråd har den 25. august 2010 vedtaget følgende lokalplan: Lokalplan nr. SKA.C.06.01.01 Centerområde ved Højensvej/ Frederikshavnsvej.

Lokalplanen omfatter et grundstykke beliggende ved krydset mellem Frederikshavnsvej og Højensvej. I området ligger der i dag en servicestation med tilhørende kiosk og vaskehal.

Lokalplanen muliggør, at området kan anvendes til centerområde, indeholdende forskellige typer butikker med udvalgsvarer, kontorer, liberale erhverv og helårsboliger foruden den eksisterende servicestation.

I forhold til det offentliggjorte lokalplanforslag er højden på boliger reduceret fra max. 8.5 meter til max. 7.5 meter. Desuden stilles der krav til reflekser fra glaspartier så blændingsgener undgås.

RetsvirkningerEjendomme, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planen. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.

Lokalplanen indberettes til www.plansystemdk.dk.

Klagemuligheder

Ifølge Planloven kan der kun klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens tilvejebringelse. Der kan ikke klages over hensigtsmæssigheden i planen. Det er kun de, der har retlig interesse i planen, der kan klage.

Klage sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. inden 6. oktober 2010. Naturklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse.

Her kan du se lokalplanen

Lokalplanen kan ses i Borgerservicecentrene og på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune samt på kommunens hjemmeside www.frederikshavn.dk. Interesserede kan desuden købe lokalplanen i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen. Planen koster 70,00 kr. – tlf. 98 45 55 00.

3 kommentarer til “Kommuneinfo: Vedtagelse af lokalplan” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Kommuneinfo: Vedtagelse af lokalplan”

  • jeppe nielsen kyk

    Til Matias Hansen.
    Det er altid nemmere og kritisere.
    Det er ingen der kan sige hvordan det er gået, hvis vi stod alene.
    Det er også fuldstændig underordnet. vi er nu en gang blevet en storkommune,
    sammen med Fr.havn, Sæby, og alle de andre små byer.
    Det bliver vi nu engang nødt til at forholde os til, det kan ikke være anderledes.
    Det blev vedtaget i forbindelse med den store kommunalreform.
    Til Brian Iversen.
    Det er et flertal i Fr.havn byråd der har vedtaget lokalplanen, også undertegende
    stemte for.
    Her skal der ikke rages noget ned, men der imod bliver det en flot port, som bliver
    indgang til Skagen.
    Det nemmeste er at sige nej, men jeg vil hellere udvikle, end afvikle for Skagen.

  • det tror jeg på, det er bare blevet værre og værre at bo i skagen siden vi kom med i frederikshavn kummune.

  • Det er dog fantastisk at alle grønne pletter skal bebygges. Mon også de bliver beboet? Hvem har bestemt dette, mon det skulle være vores ‘kære’ mod syd, ligefør Sæby.???

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommuneinfo: Vedtagelse af lokalplan' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger