Aktiviteter i Skagen-Ålbæk i uge 38

Aktiviteter i Skagen-Ålbæk i uge 38

20. september 2010 - kl. 8:21 - af

Mandag d. 20. september kl. 10.00-11.30: Guidet cykeltur ”Ulrik Plesners huse i Skagen” med Skagen By- og Egnsmuseum. Turen giver en spændende indblik i hvordan arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933) både fik stor indflydelse på Skagens arkitektur og samtidig lod sig inspirere af den lokale byggetradition. På turen fortælles om et bredt udsnit af Plesners unikke huse samt om nogle af husenes beboere gennem tiden. Pris: 75 kr. inkl. entré til museet. Mødested: Skagen By- og Egnsmuseum.
Mandag d. 20. september kl. 10.00: Gigtforeningen og SOF har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen tager ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.
Mandag d. 20. september kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse, de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig – på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 90,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.

Tirsdag d. 21. september kl. 12.00-13.00: Noget om Drachmann. Causerier i fri luft i haven ved Tinghuset sommeren igennem på tirsdage og torsdage. I sjældne tilfælde af regnvejr rykker man ind i Tingstuen. Om tirsdagen fortælles om Drachmann & Damerne. Om torsdagen fortælles om Drachmann & Skagen. Pris 30 kr. Billetbestilling er ikke nødvendig. Arr. afholdes i Tinghusets Have, Sct. Laurentiivej 113
Tirsdag d. 21. september kl. 14.00: Byvandring – I sildenes fodspor. Oplev Skagen til fods og se og hør om Sildeeventyret, den over 100 år gamle Havn, Den svenske Sømandskirke, det smukke rådhus og Skagen Kirke. Varighed 1 time. Tilmelding til Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 75,- som betales ved tilmelding.
Tirsdag d. 21. september kl. 14.00-15.30: Rundgang mit deutschsprachiger Führung – Erleben Sie Skagen zu Fuss und hören Sie die Geschichte über die gelb getünchten Häuser und über die Zeit der Maler in der Jahrhundertwende. Die Tour führt auch zum Hafen. Treffpunkt und Anmeldung beim Skagen Turistenbüro. Max. 20 Personen. Preis Dkk. 90,-

Onsdag d. 22. september kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum ”De hårdføre, ædruelige redningsmænd”. En halv time om hvad der skulle til, for at blive ansat i redningsvæsnet i 1850erne og hvordan det usædvanligt hårde arbejde foregik ombord på de specialbyggede redningsbåde. Gratis for museets gæster.
Onsdag d. 22. september kl. 13.00: Bridgeklubben Hjerter Es indbyder til bridge i Virkelyst Drejerstien 9. Tilmelding til Grethe Christensen på tlf. 98 44 12 50 eller til Birthe Wensel på tlf. 98 45 13 23 inden kl. 12.00 på selve dagen. Alle er velkommen
Onsdag d. 22. september kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 110,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.
Onsdag d. 22. september kl. 20.00-22.00: Farvel til Drachmann for i sommer. Gallaaften med højdepunkter for sommerens Drachmann-program. Drachmann-aften med Anne-Marie Gabrielson, Jesper Hegaard og Poul Bernth som underholder og musicerer. Billetter á 110 kr. kan købes på Skagens Bibliotek eller ved indgangen eller reserveres på tlf. 98 45 92 00. eller mail hnielsen@ofir.dk Arr. afholdes på Brøndums Hotel, Anchersvej 3

Torsdag d. 23. september kl. 14.00-16.00: Skagen Strikkeklub mødes på Ankermedet Dagcenter. Alle er velkomne. Medbring strikke-, hækle- og snakketøj.
Torsdag d. 23. september kl. 14.00: Skawmalerne mødes i Virkelyst. Interesserede er velkomne.
Torsdag d. 23. september kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 110,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.
Torsdag d. 23. september kl. 18.00: Kunst til middag: Hver torsdag i september afholdes et eksklusivt arrangement i samarbejde med Brøndums Hotel. Arrangementet starter kl. 18.00 på Skagens Museum, hvor der er omvisning ved museets inspektør/direktør. Her får deltagerne mulighed for at høre nærmere om museet og Skagensmalernes billeder. Omvisningen afsluttes med et glas vin i Brøndums spisesal, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål. Herefter serveres en 2-rettes middag på Brøndums Hotel sammensat til lejligheden. Menuen er hovedsageligt baseret på årstidens fisk og skaldyr. Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Pris: 500 kr. (For medlemmer af Klub Fyrtårnet eller Skagen Museums Venner 450 kr. Billetter kan købes på Skagens Museum. Billetterne skal betales ved bestilling. Billetterne skal afhentes seneste kl. 12.00 den pågældende dag eller fremsendes mod et gebyr på 15 kr. Der er begrænset antal billetter. For yderligere oplysninger kontakt Skagens Museum på 98 44 64 44 eller Lisette Vind Ebbesen på lve@skagensmuseum.dk

Fredag d. 24.-søndag d. 26. september: Surfcasting/Brændingsfiskeri: I år afholdes det officielle danske mesterskab i surfcasting af Danmarks Sportsfiskerforbunds Surfcastingsektion, i samarbejde med Dansk Surfcastingklub. Arranegmentet finder sted på Grenen, og er et åbent arrangement, så alle kan deltage. Danmarksmesterskabet består af en fiskekonkurrence (bund mede), om lørdagen på Skagen Nordstrand og en kastekonkurrence om søndagen. Der kåres individuelle Danmarks mestre i hver konkurrence. Derudover er der en kombineret vinder – den der klarer sig bedst i begge konkurrencer. Det koster 175 kr. at deltage og tilmelding skal ske senest den 6. september til Arne Jørgensen, telefon: 86786499 / 29459612, E.mail: arne.jorgensen@stofanet.dk Læs mere her: http://sportsfiskeren.dk/kalender/surfcasting-dm-2010

Lørdag d. 25. september kl. 13.00-16.00: Diget – Højskolen ved Skagen fejrer 25 års jubilæum med et åbent hus arrangement. Kom og vær med – Diget byder på et let traktement, og der vil være en række festlige indslag, der markerer højskolens historie.
Lørdag d. 25. september kl. 13.30-16.30: Skagens Gren: Geologiens dag og sæler. Grenen er Danmarks mest kendte og unikke naturområde. Det er også enden på et kontinent og noget af det yngste land som findes på jordkloden. Her findes en bestand af sæler, vi kan være heldige at se. Hvad gør man hvis de ligger ensomme eller ser syge ud? Vi kører med Sandormen til Grenen og går tilbage. Et vildt naturområde med emner som materialevandring, havopskyl, plante, fugle og dyreliv på Skagens Odde. Pris: billet til Sandormen. Mødested: Grenens P-plads ved Sandormen.
Lørdag d. 25. september kl. 15.00: Skagen Kirke – Festspil for hele sognet. På 100-årsdagen for Plesnerkirkens indvielse inviteres hele Skagen til festspil i kirken. Hundrede års historie præsenteres her i 6 scenebilleder via fortælling, optrin, billedkavalkade, sange og lokale medvirkende. Efter festspillet vil der være et festligt traktement – med fødselsdagskage, punch og kaffe/the – i telt på kirkens plæne. Hele programmet kan hentets på Skagens Kirkekontor el. Skagen Turistbureau.
Lørdag d. 25. september kl. 16.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 110,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Søndag d. 26. september kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Højen Station. Naturen er lige udenfor døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Søndag d. 26. september kl. 10.00: Lær at samle svampe – Naturhistoriskmuseum: Hvis sommeren har været god, er der allerede nu mulighed for at samle spisesvampe. Lær de mest almindelige af Skagen områdets svampe at kende. Pris: voksne 35 kr/ børn 10 kr. Mødested: Naturhistorisk Museum, Flagbakkevej 30.
Søndag d. 26. september kl. 10.30-15.00: Vandretur i et kanoniseret landskab. Vi kører med bus til Råbjerg Kirke, hvorfra vi går over heden og Råbjerg Stene til Studeli Rende og ud til kysten. Vi følger kysten til et sted, hvor vi kan forcere havklitten. Herfra finder vi vej til Råbjerg Mile. Medbring proviant. Vi holder spisepause hvor vi tager os tid til at nyde landskabet. Fælles bustransport: 30 kr. pr. pers. Tilmelding senest 24.9 på tlf. 98 44 19 11 fra kl.10-15 eller 21 61 83 43. Mødested: P-pladsen ved Råbjerg Mile, bussen kører til Råbjerg kirke.
Søndag d. 26. september kl. 11.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningerne fortælles museets historie, og der gives en introduktion til Skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.
Søndag d. 26. september kl. 14.00: Lions Club Anna Ancher afholder banko i Skagen Kultur og Fritidscenter i den store hal. Mange flotte gevinster sponsoreret af lokale erhvervsdrivende. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage samt kolde drikke på stedet. Dørene åbnes kl. 13.00 og alle er velkommen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktiviteter i Skagen-Ålbæk i uge 38' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER