
Babysvømning er ikke på programmet i år
28. september 2010 - kl. 15:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Jeg vil gerne sige stort tillykke til Skagen Gigt- og Rygcenter med prisen ”Patienternes Pris 2010″ det er velfortjent. Det er en misforståelse når Allan Strauss i Skagen avis 26. september under indslaget ” Patienternes pris til Skagen Gigt- og Rygcenter” mener at Skagen Gigt- rygcenter har noget med babysvømning at gøre.
Skagen Gigt- og Rygcenter hører ind under region Nordjylland, og træningscenteret er en kommunalt institution.
Skagen svømmeklub betaler kommunen for at leje træningsbassinet på samme måde som Skagen Gigt- og Rygcenter gør.
Her 1. sep. er Skagen svømmeklub startet på en ny sæson, men tilbuddet om babysvømning er ikke med.
Det skyldes at rensningsanlægget som renser vandet i træningsbassinet har svært ved at klare den store opgave det er at have mange babyer og forældre i bassinet.
Det indebærer at teknikken i rensningsanlægget ofte går ned i forbindelse med babysvømning.
Vi kan som klub ikke forsvare at forældre skal betale kontingent for baby svømning der utallige gange bliver aflyst p.g.a. tekniske problemer.
Desuden er aflysningerne utilfredsstillende for alle parter og ødelæggende for den glæde babysvømning skal giver baby og forældre.
Derfor kan Skagen svømmeklub ikke tilbyde babysvømning i øjeblikket.
Hilsen
Marianne Axelsen
Skagen Svømmeklub



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Babysvømning er ikke på programmet i år' til en bekendt