LOOP Skagen og Ældresagen inviterer til gratis…

LOOP Skagen og Ældresagen inviterer til gratis…

9. oktober 2010 - kl. 12:29 - af

prøvetræning i godt selskab.. God træning i godt selskab. Det er overskriften, når LOOP Skagen i samarbejde med Ældresagen holder åbent hus for alle, der har rundet de 50 år.
LOOP Cirkeltræning i Skagen er blevet et populært tilbud om motion og øget velvære for alle aldre.
”Men vi vil gerne vise centret frem for endnu flere”, udtaler dagligleder Helle Thomsen, ”derfor vil vi gerne inviterer seniorer +50 år til Åbent Hus tirsdag den 12. oktober og den 14. oktober, begge dage fra kl. 9.00 til kl. 12.00. Ideen er at give alle en chance for at opleve det anderledes træningskoncept, som foregår under afslappet former, ikke særlig tidskrævende, og hvor alle kan være med på deres eget niveau. Uanset alder”.
”Vi har valgt at åbne dørene til et kombineret tilbud om gratis prøvetræning med hyggeligt samvær. Vi serverer kaffe, the og hjemmebag, og jeg håber at mange vil følges med gode venner og få en god formiddag ud af det sammen”, siger daglig leder Helle Thomsen fra LOOP Skagen.
Begge dage vil det være muligt at melde sig ind i Ældre Sagen, og dermed få adgang til en særlig fordelagtig medlemspris i LOOP.
”Vi er glade for samarbejdet med LOOP Cirkeltræning, der passer godt til vores medlemmer. Et aktivt og sundt liv for seniorer er en af vores målsætninger på sundhedsområdet, og her er LOOP en god partner”, siger Michael Teit Nielsen, der er udviklingschef i Ældre Sagen og primus motor for ”Aktiv Sund”
LOOP Skagens personale står begge dage klar til at hjælpe gæsterne godt i gang med træningen, der foregår ved 16 udvalgte træningsmaskiner, der giver en balanceret træning af kroppen i en kombination af styrketræning og kondition. Turen rundt i cirklen foregår uden ventetid, da alle skifter til næste øvelse ved et bestemt lydsignal efter 45 sekunder. Man træder ind i cirklen, hvor der er plads – og efter 24 minutter er cirklen gennemført to gange, og alle muskelgrupper er trænet effektivt.
”Træning er effektiv for alle, uanset den fysiske form. Derfor kan LOOP Cirkeltræning bruges såvel til genoptræning som til motion”, siger Helle Thomsen.
Søndag den 10. oktober vil ejere af LOOP Skagen Marianne og Niels Jørgensen, desuden holde et kort foredrag om LOOP Cirkeltræning til Ældre Sagens Cafe på Ankermedet centeret.
LOOP Cirkeltræning har adresse på Kattegatvej 11 – lige ved siden af Møbelland. Man kan læse mere om den særlige cirkeltræning på www.loopcirkeltræning.dk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'LOOP Skagen og Ældresagen inviterer til gratis...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger