Stor bordtennisturnering på Hedebo S.F.O.
14. januar 2011 - kl. 0:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For 13. år i træk kan Hedebo S.F.O. starte året med at inviterer samtlige børn i S.F.O`en, til en dyst om at kunne kalde sig ”fritter mester” i et helt år frem i tiden.
Turneringen er som udgangspunkt lavet som en turnering, hvor man mødes på kryds og tværs af alder og køn efter knockout systemet.
I år har 68 håbefulde børn tilmeldt sig kampen om den ”store” pokal og en evt. guld, sølv eller bronze medalje. Og for nogen er ”drømmen” en flot 4. plads og en plade marabou rigere. Forudsætningerne for deltagelse er nemlig vidt forskellige fra barn til barn. En håndfuld går efter pokalen. Andre efter at vinde livets første bordtenniskamp. For mange andre om at skrabe så mange point sammen som muligt. Bare et enkelt kan være ”guld” værd.
For alle deltagere gælder det dog om socialt samvær og om at behandle sine ”modstandere” med behørig respekt.
Som noget nyt sidste år begyndte man med en ren pigeturnering. Dels fordi der igennem tiderne har været en tydelig tendens til at pigerne hurtigt forlod turneringen. Dels kom det som et forslag fra Skagen Bordtennis Klub, om det ikke var en ide at prøve, da man også her manglede piger til det kvikke spil.
Turneringen blev ganske lille sidste år, men er i år eksploderet med deltagelse af 34 piger, der ønsker af være fri for at blive ”smadret” af en dreng fra 3. klasse på bordtennisbordet.
Om ca. 120 kampe og ca. 3 uger vil der være fundet en Hedebo S.F.O. ”fritter mester” og en ”pige mester”.
Tidligere vindere af turneringen:
1999: Mathias Søndergaard, 2000: Mikael Lykke, 2001: Christian Skov, 2002: Mikael Lykke, 2003: Theis Holmene, 2004: Morten Jensen, 2005: Sebastian Nielsen, 2006: Morten S. Nielsen, 2007: Johan Ejsing, 2008: Theis Frandsen, 2009: Mathias Eriksen, 2010: Mathias U. Sørensen.
Pigeturneringen:
2010: Julie Mortensen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor bordtennisturnering på Hedebo S.F.O.' til en bekendt