Autocampere og deres overnat- ninger på Grenen P-Plads

Autocampere og deres overnat- ninger på Grenen P-Plads

26. januar 2011 - kl. 7:48 - af

Sidste sommer var medlemmer af Teknisk Udvalg med formanden Brian Pedersen i spidsen på besøg på den kommunale P-plads på Grenen. Der var også repræsentanter fra de lokale campingpladser. Der blev lejlighed til at kigge på forholdene, tale med ejere af de såkaldte autocampere om problemet overnatninger. For hvorfor skal kommunen stille gratis parkeringsplads til rådighed for disse ejere af autocampere. Er det ikke bedre at disse store køretøjer drejer ind på den private campingplads og lægger nogle penge der. Er det ikke almindelig sund fornuft set med de briller som ejerne af de lokale campingpladser har på? Det som Brian Pedersen hørte i sine samtaler med de frie fugle i de store køretøjer var: Vi er parate til at betale for overnatning. Men så må der også være visse faciliteter for os.

Dette møde mellem kommunens politikere, repræsentanter fra campingpladser blev refereret i den lokale presse, og vist på lokal TV. Brian Pedersen udtaler, at efterfølgende fik han mere end 80 mails fra autocampister, foreninger og organisationer, der bakker støtter ønsket om at kunne overnatte på parkeringspladsen på Grenen.

Forskellige interesser gør sig gældende i denne sag. Kommunens forvaltning, politikerne, ejerne af de lokale campingpladser, Campingrådet, og sidst men ikke mindst autocamperne, med deres organisation Dansk Autocamper Forening fra 1986.

Campingrådet.

Faktabox: Campingrådet er et samarbejdsorgan mellem ejer- og brugerorganisationer og andre. Campingrådet godkender, klassificerer og kontrollerer Danmarks 476 campingpladser. Herudover varetager Campingrådet campinginteresser over for offentlige myndigheder, ligesom Campingrådet løbende udarbejder analyser og prognoser for dansk camping.

Sidste efterår fik kommunen en henvendelse fra Campingrådet. Det drejede sig om at denne organisation ønskede at der skete en begrænsning af overnatninger med autocampere på offentlige parkeringspladser og andre offentlige arealer som det hedder i det officielle forvaltningssprog. Læs P-pladsen på Grenen. Derfor har forvaltningen udarbejdet tre forslag til begrænsning af denne type overnatninger. Forvaltningen skriver følgende herom:

1. Indførelse af betalingsparkering i perioden kl. 18.00 – 09.00 med samme takst som i dagtimerne.

2. Indførelse af tidsgrænset parkering på f.eks. 2 timer i perioden kl. 18.00 – 09.00.

3. Indførelse af parkeringsforbud for autocampere og campingvogne om natten – f.eks. i perioden kl. 21.00 – 07.00.

Effekten af de foreslåede løsninger vil være betinget af en øget parkeringskontrol. Af de foreslåede løsninger vurderes et decideret parkeringsforbud for autocampere og campingvogne at være mest effektivt og enklest at håndhæve.

Nu har sagen været drøftet i Teknisk Udvalg den 18. januar 2011. Udvalget er delt i to næsten lige store blokke. Formanden Brian Pedersen ser gerne en løsning hvor der opkræves penge for at overnatte på Grenen, men også at der bliver stillet faciliteter til rådighed for autocamperfolket. Så der er ordnede forhold. Og som han siger så er det jo også naturligt at køre ind på en lokal campingplads og overnatte der, underforstået når der er to valgmuligheder, der begge koster penge. Så kan man stille spørgsmålet: Er ejerne af campingpladserne i Skagen området indstillet på at investere i de nødvendige faciliteter. Desuden kræver de store køretøjer en del plads. Brian Pedersen udtaler at udvalget arbejder på at få en politisk løsning på plads inden påske. For de gæster der kommer i kommunen skal vi da ikke jage væk slutter Brian Pedersen.

Prøv at læse hvad der skrevet i en tekst hentet fra DACF’s hjemmeside. DACF står for Dansk AutoCamper Forening, grundlagt i 1986. Teksten lyder sådan:

Kære Kommune, Turistforening og Handelsstandsforening. Er din by autocampervenlig? Eller kører ’det grå guld’ bare forbi din dør? I Tyskland alene findes der mere end 3.000 autocampervenlige byer. Et lignende antal findes i Frankrig og Italien. Der findes over 1 million autocampere i hele Europa. Hvorfor ikke gøre en indsat for, at de bliver et par dage ekstra og dermed styrker turistindtægterne i din by? …… Sådan lyder noget af den indsmigrende tale fra DACF, den organisation, der selvsagt arbejder for organiseret parkering for autocampere.

Autocampere et relativt nyt fænomen i turistlivet. Vel 20 til 25 år gammel. Fænomenet er også blevet almindeligt i sommermånederne på Skagen Odde.

Skagens Avis havde den 5. november sidste år følgende overskrift: Godt nyt for autocampere med kurs mod Skagen Odde. Hvad gik den nyhed så ud? Jo, Råbjerg Mile Camping, Kandestedvej 55, Hulsig havde anmodet om tilladelse til at indrette autocamperplads ved campingpladsens nuværende parkeringsareal.

Anmodningen blev begrundet med, at autocampisterne har helt særlige behov såsom kortvarige ophold med mulighed for ind- og udtjekning på alle tider af døgnet, tømningsanlæg for spildevand, påfyldning af rent vand samt affaldshåndtering. Denne særlige og målrettede service kan ikke tilbydes indenfor campingpladsens sædvanlige drift/indretning.

Kommunens politikere i et andet udvalg, nemlig Plan og Miljø besluttede nemlig på sit møde den 2. november 2010 at der gives tilladelse til indretning af en autocamperplads ved Råbjerg Mile Camping. Derfor godt nyt for autocampere med kurs mod Skagen og Grenen.

Nu venter vi med spænding på den afgørelse som politikerne i Teknisk Udvalg vil træffe inden påske. Vil autocampere i stigende tal have kurs mod Grenen. Eller bliver der et totalt forbud mod overnatning i de lyse sommernætter på den plads hvor landet ender.

Tekst: Thorbjørn Pedersen


3 kommentarer til “Autocampere og deres overnat- ninger på Grenen P-Plads” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Autocampere og deres overnat- ninger på Grenen P-Plads”

  • Her er der et meget enkelt eks. på hvordan Horsens Kommune har ladet havnen løse autocamper overnatninger, dette link kan måske inspirere Skagen Kommune?

    http://www.autocamper-nyt.dk/pages/webside.asp?subgroupguid=4903&articleguid=61962

    mvh. P.Birk

  • En autocamper plads på Råbjergmile camping er ikke en plads der vil tiltrække ret mange autocamper turister.
    Der er for langt til byen og autocamper brugere har ikke en lille personbil man bare kan køre med.
    En autocamper turist har oftest cykler med, så by eller seværdigheder skal være inde for en kort afstand fra overnatningsstedet.
    Bynære pladser at at foretrække. De færreste campingpladser ligger i byerne.
    Det er i tyskland bevist at en autocamper turist læggger mellem 5-700 kr or døgn i de byer man besøger..
    Handelsstandsforeningerne bør støtte op om bynære P-pladser til autocampere.
    På den måde bliver en by et attraktivt sted for autocamper turistern, som så lægger turist kroner i forretningerne i stedet for at blive væk fra byerne og bruge mange penge på en campingplads til overnatning.

    Campingpladserne har ikke plads til camperne om sommeren og de har kun åbent kort tid om året.
    En autocamper turist benytter sin vogn hele året og er der ingen P-pladser til autocampere i byen, så bliver de væk.

    Se hvordan Netværk Limfjorden arbejder på at implimenterer autocamper turisterne i byerne og på havnene omkring Limfjorden.

    Venlig turist hilsen
    CH

  • Ejnar Jacobsen

    Det er helt grotesk, alt den ballade, der er om overnatning i autocamper i Skagen. For at sætte sagen på spidsen vil jeg sige, at kommunen hellere skulle betale et beløb til hver autocamperturist, som kommer til Skagen – og dermed lægger x antal kroner i byen.

    Det vil nok aldrig ske, at kommunen vil betale for at få turister.
    ( Det skulle da være hvis Hendes Majestæt Dronningen kommer til byen……)
    Men vi er en gruppe, som består af turistchefer og frivillige ildsjæle, som vil forsøge at skaffe flere turister til området omkring Limfjorden.

    Da autocamperturister er en ny gruppe, der ikke før har været fokus på, satser vi på dem. Vi har mange planer, som skal være med til at trække autocamperturister til Danmark og specielt til Limfjords-området. Til dette formål har vi oprettet en hjemmeside, som skal hjælper autocamperturister med at finde overnatningspladser.

    Hjemmesiden hedder http://www.camper-parkering.dk.

    Det er grotesk, at et andet sted i landet forsøger nogen at gøre det modsatte for at tilfredsstille seks campingpladsejere, som har en kort åbnings-sæson!

    Ejnar Jacobsen
    http://www.camper-parkering.dk

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Autocampere og deres overnat- ninger på Grenen P-Plads' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER