Teater for de mindste i dertil indrettet bus

Bussen med det lille teater havde taget holdt ved FDF Huset, som dagplejerne bruger som samlingssted

Teater for de mindste i dertil indrettet bus

15. februar 2011 - kl. 17:24 - af

På denne meget blæsende og kolde vinterdag, var alle Skagens dagplejebørn fra 1½ år og opefter inviteret i teater. De trodsede kulden og tog turen ud til deres legestue i FDF-huset.

Teater 83, som denne dag besøgte legestuen, har eksisteret som børneteater siden 1983, og har de sidste 14 år spillet for landets alleryngste publikum. Målgruppen for alle deres forestillinger er børn mellem halvandet og fire år. Og så er det ikke et helt almindeligt teater, som vi normalt kender det, da hele stykket foregår i en bus, der er indrettet som en hel teatersal. Når man kommer ind gennem døren, har man den oplyste scene til højre og de fineste små rødpolstrede guldstole, der passer perfekt til de små børn, til venstre.

Da alle var bænket, gik stykket i gang. Det hed ”Lyt”. Tonerne blev slået an til noget dejligt musik, men de uartige noder stak af fra dirigentens papirer og farede forvildede rundt på loft og vægge. Og her gemte de sig rundt omkring. Gennem stykket finder dirigenten de forskellige noder rundt omkring i bussen – både på scenen og blandt publikum. De bliver hængt op på væggene, der er fyldt med nodelinjer. Der blev også stiftet bekendtskab med andre kendte lyde, som latter, gråd og kalden, da dirigenten havde taget sin familie med – i form af små farverige figurer. Bilen og hunden kom også med op i noderne, og det var lyde som børnene helt klart kunne genkende. Til slut lykkedes det dirigenten at få styr på de vildfarne noder, så stykket kunne sluttes af med en minikoncert.

Det var en hyggelig og sjov oplevelse, hvor børnene grinede med og deltog aktivt med små kommentarer gennem forestillingen. Børnene blev på en underholdende og fantasifuld måde introduceret for musikken og lydene.

tekst: Sussi Friis
fotos: SkagensAvis og Sussi Friis

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Teater for de mindste i dertil indrettet bus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER