Dyr på afveje skaber farlige situationer: GF Forsikring i Frederikshavn og Hjørring opfordrer bilisterne til at være særligt opmærksomme på råvildt og hjorte i de kommende uger, hvor dyrene får unger.

GF Forsikring: Bilister skal passe på dyrene

9. maj 2011 - kl. 9:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Mens der dræbes stadig færre mennesker i trafikken, stiger antallet af dræbte dyr på de danske landeveje fortsat. Særligt råvildt og hjorte og deres nyfødte unger er udsatte ofre i de kommende uger, og det får GF Forsikring til at opfordre bilisterne til at være ekstra opmærksomme bag rattet.

– Vi kan ikke hindre, at dyr bliver dræbt i trafikken. Men mange bilister kan gøre mere for at hindre alvorlige ulykker og samtidig begrænse de lidelser, dyrene udsættes for, siger Jens Jørgen Vinther fra GF Forsikring i Frederikshavn og Hjørring.

– Jo større dyret er, jo større er risikoen for bilisten selv. Her er det afgørende, at man sætter farten ned og er særlig opmærksom på vejens omgivelser. Det gælder specielt i de områder, hvor man ved, at der er risiko for at større dyr løber ud på vejen, forklarer Jens Jørgen Vinther. Han minder i den forbindelse om, at dyr ofte færdes flere sammen. Ét dyr på vejen bliver ofte fulgt af flere.

Et dræbt dyr per dansker

I takt med at biltrafikken stiger, vokser antallet af dræbte dyr i trafikken. Der findes ikke nogen eksakte opgørelser over det samlede antal dræbte dyr på de danske veje, men at problemet er stigende, bekræftes af Dyrefondet, hvor man glæder sig over, at GF Forsikring sætter fornyet fokus på problemet.

– Vi anslår, at der dræbes ét dyr per dansker i trafikken hvert år. Vi taler altså om alt for mange dyr, der hvert år lader livet i trafikken. Dertil kommer et ukendt stort antal alvorligt tilskadekomne dyr, siger Dyrefondets direktør, Vibeke Haslund.

Langt de fleste ulykker med dyr sker uden for byerne – på landeveje og motorveje. Hårdest går det ud over padder, fugle, pindsvin, harer og ræve, mens det er kattene blandt vores husdyr, der rammes flest af. Hver tiende ulykke involverer større dyr som krondyr, rådyr og dådyr.

Den enkelte bilist har et ansvar

Problemet har konsekvenser for de lokale bestande og spredningen af en række vilde dyrearter i Danmark. Hertil kommer udgifterne til at reparere buler i biler og – i de allerværste, sjældne tilfælde – tab af menneskeliv. Samtidig har problemet også en dyreetisk dimension, fordi mange dyr lider unødigt.

Myndighederne sætter løbende initiativer i gang, som skal afhjælpe problemerne. For eksempel sættes der vildtspejle op, som kaster bilisternes lys fra vejen ind i skoven for på den måde at forskrække og advare dyrene. Men den enkelte bilist bør også tage et medansvar for, at udviklingen vendes, påpeger både Jens Jørgen Vinther og Vibeke Haslund.

Pas på, før det er for sent

– Bilisterne skal ganske enkelt tage problemet mere alvorligt og lette trykket på speederen, siger Jens Jørgen Vinther. – Respekter advarselsskiltene, der er sat op i særlige risikoområder, og vær ekstra opmærksom ved solopgang og solnedgang, lyder rådet til bilisterne fra forsikringsselskabet. Også ved skift mellem sommer- og vintertid er der en forhøjet risiko for at påkøre dyr i trafikken.

Søg gratis hjælp – gør det ikke selv

Dyrefondets direktør understreger, at alt for mange bilister blot fortsætter turen, efter de har påkørt et dyr, selvom det er strafbart.

– Sæt advarselstrekanten op, og ring 112, hvis der er sket påkørsel, og dyret fortsat ligger på vejen. Derudover skal man altid ringe til Falck, så dyret kan blive undersøgt af en dyrlæge. Hjælpen er gratis. Bevar roen, tal roligt og venligt til dyret, og vent til Falck kommer, siger Vibeke Haslund. – Rør ikke dyret, da et såret dyr kan opføre sig aggressivt. Forkert behandling eller forsøg på at redde dyret selv kan desuden forværre dyrets tilstand, slutter hun.

Nyfødte unger uden mor

Påkører man et større dyr – for eksempel en hjort -, flygter dyret ofte fra stedet. I den situation er det vigtigt at afmærke stedet tydeligt, så sporet er lettere at finde, når Falck tilkalder en sweisshundefører, der opsporer det sårede dyr, som kan være døende. Sweisshundeføreren søger særligt i denne tid efter nyfødte unger, hvis moderdyret ikke overlever påkørslen.