Fodbold:Serie 3 holdt åbent hus i lørdags

Peter Vangs store hovedstødschance I kampens 17. min.

Fodbold:Serie 3 holdt åbent hus i lørdags

17. maj 2011 - kl. 11:34 - af

Lørdagens hjemmekamp imod rækkens nr. 3, Tornby var et ekstremt vigtigt opgør for Skagens serie 3 hold. Der skulle gerne indkasseres 3 point for at holde trit med de øvrige nedrykningskandidater i rækken.

Men allerede i det 9 min. skulle der vise sig en tendens, som holdt vand i resten af kampen.

Ejendomsmægler Anders Nygaard og co. i Skagboernes bagerste ejendomskæde, havde besluttet at tidsrummet fra kl. 14.00 til 15.15 var et passende tidspunkt at holde et åbent hus arrangement på Spar Nord Arena i Skagen.

En tilsyneladende ufarlig bold blev spillet fra Anders Nygaard direkte til en Tornby spiller og denne synes at det var en vældig pæn gestus og kvitterede med at bringe gæsterne foran med 0-1.

Skagen holdet havde dog også masser at byde på oppe i front, hvor Peter Vang og Brian Strauss havde god plads at boltre sig på.

Efter 17 min. kunne Brian Strauss sende et indlæg ind til Peter Vang, men et hovedstød strøg lige udenom mål.

Der lå dog et Skagen mål i den regntunge luft over Spar Nord Arena, da hjemmeholdet nu helt og holdent havde påtaget sig værtsrollen på ”Åbent Hus” arrangementet og styrede løjerne med hård hånd.

Efter en god afslutning af Peter Vang i det 19. min. kom så den fortjente udligning i det efterfølgende angreb. En godt spillende Dennis Larsen kunne finde Peter Vang og denne gang blev der ikke svigtet. Udligningen til 1-1 havde midlertidigt sat en stopper for hjemmeholdets gæstfrihed.

Men Mægler Anders Nygaard insisterede hårdnakket på, at dette ”Åbent hus” arrangement skulle løbe af stablen netop i dette tidsrum.

Så i det 24. min. blev en ny fejlaflevering med kyshånd modtaget af en Tornby spiller og igen blev invitationen hjerteligt modtaget og alene med Theis Jørgensen i Skagen målet var det en smal sag at sende bolden i mål til 1-2.

Gæsterne fra Tornby hyggede sig virkelig over denne gave regn fra Skagens bagerste kæde.

Oppe i front havde Skagens angrebs duo dog ikke mistet party lysten, men forsatte med at skabe store chancer.

Efter den ½ time blev Brian Strauss spillet fri og efter en solo tur over en kvart banelængde, kunne han via den ene stolpe udligne til 2-2. Festen i begge ender varede ved.

Min. efter havde gæsterne igen en fri løber, men denne gang fik Casper Mosberg nået ned og fik reddet på stregen og begge hold kunne gå til pause med en ligelig fordeling af mål.

Selv Sander Sipkop Harald Pålsen på 2 år som sad på volden og legede med sin blikspand kunne se, hvad der skulle til i 2. halvleg for at hive de 3 vigtige point hjem i de sidste 45 min.

Ikke flere foræringer. Ikke flere ”Åbent Hus” arrangementer og så skulle Skagens velfungerende angreb nok stå for de nødvendige scoringer i den sidste ende.

Men efter kun 11 min. spil af 2. halvleg blev Skagen holdet ramt af, hvad der skulle vise sig at være et fatalt tyndt gult kort til Casper Mosberg.

3 min. senere kunne gæsterne nemlig bringe sig på 2-3 og efter at Lars Thiessen havde reddet på stregen i det 17. min., kunne Tornby bringe sig på 2-4 i det 19 min.

Da man efter denne kolde spand vand i hovedet igen var blevet fuldtallig, blev der atter produceret kæmpe chancer hos Skagen holdet.

Strauss og Vang havde flere ture igennem på dette tidspunkt, hvor en reducering igen kunne bringe spænding ind i kampen, men det var som om, at gassen og gejsten var gået af ballonen og i det sidste kvarter var der nærmest tale om et afdansningsbal, hvor hjemmeholdet havde givet fortabt.

2-5 og 2-6 målet i det 29. og 40. min. var bare kosmetisk med til at understrege, at det blev en dag, hvor gæsterne fra Tornby fik lov til at hygge sig rigtig meget på Spar Nord Arena i Skagen.

Skagboerne derimod skal nu til at passe endog rigtig meget på, hvis man ikke næste sæson skal ”hygge” sig en række længere nede. Man har nu hele 6 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Man of the match: Dennis Larsen.

Med venlig hilsen

Jan Ole Skatka.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fodbold:Serie 3 holdt åbent hus i lørdags' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER