Nye christiania cykler til vuggestuen Regnbuen
27. maj 2011 - kl. 14:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Glæden var stor, da cykelhandler Allan Fage fra Fri Cykler fredag eftermiddag ankom til vuggestuen Regnbuen med 4 splinternye christiania cykler. Som om det var bestemt ovenfra, stoppede regnen i det samme, så børn og voksne kunne komme ud og tage de nye transportmidler i nærmere øjesyn. Cyklerne er alle leveret med 4 cykelhjelme til passagererne og 1 til chaufføren. Cyklerne er desuden udstyret med sikkerhedsseler, så sikkerheden er helt i top.
Efter et par korte prøveture med fuld vogn, gav chaufførerne alle udtryk for deres overraskelse over, at cyklerne var meget lette at træde og manøvrere. “Vi kan let komme rundt til det hele nu” udtrykte en synlig glad leder af Regnbuen, Lone Munk.
En kommentar til “Nye christiania cykler til vuggestuen Regnbuen” under annoncerne.
tillykke med de dejlige cykler,håber i må få megen glæde af dem,mange turen ud i vores smukke natur,lise