Kampagnebus om solbeskyttelse lander i Skagen

Kampagnebus om solbeskyttelse lander i Skagen

9. juli 2011 - kl. 9:20 - af

Apotekerne lancerer landsdækkende kampagne om solbeskyttelse, og en bus kører rundt til 45 steder i Danmark. Tirsdag den 12. juli fra 11-16 på Skagen Stationsplads (Sct. Laurentii Vej 20) slår den dørene op for borgerne, som kan få testet deres hud for solskader i et UV-kamera og få rådgivning om solbeskyttelse. 

Hudkræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark, og mere end 100.000 danskere lever i dag med sygdommen. Herhjemme er vi ikke gode nok til at beskytte os mod de skadelige UV-stråler, og det sætter apotekerne fokus på i en ny kampagne. 

Kampagnen hedder “Hold øje med din hud – pas på dig selv i solen“, og omdrejningspunktet bliver en bus, der fra midten af juni og frem til slutningen af august vil besøge de 30 største kommuner i Danmark samt 15 strande og campingpladser. Her kan folk komme indenfor i bussen og blandt andet få testet deres hudtype og få rådgivning om solbeskyttelse.

 I Skagen vil det blandt andet være personale fra Skagen Apotek, der vil rådgive borgerne om, hvordan de selv kan være med til at undgå at komme i risikogruppen og giver gode råd til, hvordan man holder øje med sin hud.

“Hvert år får 11.000 danskere konstateret hudkræft, og det tal er ganske enkelt for højt. Som en del af sundhedsvæsenet er vi i forvejen tæt på danskerne, og vi ser det som en naturlig opgave at rådgive danskerne om gode solvaner. Med afsæt i de fire s’er (siesta, solcreme, solhat og sluk for solariet) vil vi lære danskerne at passe bedre på sig selv i solen,” siger apoteker Ole Jertrum fra Skagen Apotek.

Danmark-undersøgelse

Kampagnen bliver også brugt til at indsamle data til en stor landsdækkende undersøgelse af danskernes solvaner og solskader via et spørgeskema, UV-billeder og hudtypemålinger. I spidsen for den undersøgelse står professor Hans Christian Wulf fra Bispebjerg Hospital, der er førende i Danmark inden for hudkræft. 

www.apoteket.dk vil der være en beskrivelse af kampagnen og ruten. Med hensyn til de 15 strande og campingpladser vil besøgene blive afstemt efter vejret.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kampagnebus om solbeskyttelse lander i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger