Prisvindende polsk organist i Skagen

Prisvindende polsk organist i Skagen

27. juli 2011 - kl. 7:24 - af

Fredag den 29. juli kl.12 er der atter orgelmatiné i Skagen kirke. Polske Andrzej Szadejko gæster Skagen og spiller musik af Bach og den jævnaldrende, om end mindre kendte, D. M. Gronau. Foruden dette en “Triptikon over Påsken”: “Den sidste nadver”, “Golgata” og “Opstandelsen” af nulevende R. Twardowski, samt til slut en komposition af egen avl.

Den 37-årige Szadejko har været finalist og prisvinder i en række internationale orgel-konkurrencer (bl.a. Odense), han har koncerteret i det meste af Europa, og har siden 2006 undervist i orgel på konservatoriet i Gdansk. Han er aktiv i mange sammenhænge, som f.eks. kammermusik og restaurering af historiske orgler, og han beklæder flere tillidsposter. Man kan glæde sig til både gammel og ny orgelmusik, udført af en mester i faget – og så er det tilmed gratis!

Musik af J. S. Bach, D.M. Gronau, Twardowski og Szadejko

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Prisvindende polsk organist i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger