
Glade bankkunder på Grenen
4. september 2011 - kl. 7:14 - af Finn Egelund Pedersen
Nordjyske Bank har igen afholdt et vellykket arrangement for dens kunder.
Onsdag aften den 24. august mødtes 85 af bankens kunder i Grenen Museet, hvor Museets kunstværker kunne nydes på nært hold, inden en lækker middag blev serveret ovenpå i Restaurant De2Have.
Kok Henrik Tascau havde stået for sammensætningen af den yderst smagfulde 2-retters sommermenu, som blev efterfulgt af kaffe og lækkerier, inden årets morsomme Skagen Revy gik i gang.
I ca. 2 intense timer underholdt Ulla Jessen & Co. med det ene fornøjelige nummer efter det andet, og alle havde svært ved at slippe de talentfulde kunstnere, da Revyen nåede sin afslutning.
Stemningen var hele aftenen i top, men til sidst var en dejlig aften slut, og glade og tilfredse gæster sagde godnat og tak for i aften, inden turen igen gik ind mod Skagen By.
Skagensavis.dk bragte samme dag en udførlig artikel fra premiereaftenen den 23., hvor Revyen også begejstrede en fyldt restaurant.
En kommentar til “Glade bankkunder på Grenen” under annoncerne.
Ja, den revy var værd at se . Vi har nu oplevet 3 revyer i denne sommer ,Hjørring ,fantastisk ,Skagen lige så fantastisk ,men men cirkusrevyen vil vi ikke give noget for ,der var flotte kulisser og dygtige dansere ,og ikke meget fra de STORE STJERNER,de fem kommer for nemt til deres optræden. De to først nævnte knoklede på scenen hele tiden og havde hele vejen gode tekster. En STOR TAK til dem.