Endnu en dejlig dag på Brovandeskolen….

Endnu en dejlig dag på Brovandeskolen….

6. september 2011 - kl. 5:30 - af

Der var fyldt godt op i Multihuset på Brovandeskolen fredag eftermiddag, da skolen fejrede Ella Throne Degn i anledning af hendes 25 års jubilæum som lærer på Brovandeskolen. Skolens pedel måtte i hast ud og finde flere stole, da antallet af gæster rundede de 100.

Som altid var der såvel mange forældre, børn samt kollegaer mødt frem, men også en hel del ”gamle ” elever, kollegaer og forældre havde fundet vejen til Brovandeskolen denne hyggelige eftermiddag.

Kollegaerne fremførte ”under ledelse” af musikskole leder Tove Therp en ”gammel traver i nye klæder” – i form af en festlig og sød “Ella sang”.

Dagen bød generelt på mange morsomme, musikalske, men også bevægende indslag. Især for Ella, der blandt børn og kollegaer på skolen er kendt for at være i besiddelse af et stort hjerte, der ofte løber af med hende. Skolens børn, leder, bestyrelsesformanden samt kollegaerne havde en masse dejlige ting, at sige om og til Ella – som de naturligvis berigede såvel alle gæsterne som Ella med på denne for Ella helt særlige dag.

Ella berettede bl.a i sin takketale, at hun hver dag har glædet sig til at skulle møde på “sin” skole og hun er klar de næste 25 år også………..

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Endnu en dejlig dag på Brovandeskolen....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger