
”100 dage uden stoffer”
10. september 2011 - kl. 9:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Speciallæge i psykiatri Henrik Rindom og Morten fra DR tv-udsendelsen ”100 dage uden stoffer” holder foredrag i Skagen Hallen torsdag d. 22. sep. 2011 kl. 19.00. Alle er velkommen, og der er fri entre.
De to programmer, der fulgte Morten, Søren, Pernille og Mettes kamp for at holde sig clean i 100 dage, blev i gennemsnit fulgt af 734.000 seere.
Mange blev så bevæget over de unges kamp mod stofferne, at de uopfordret skrev hilsener til de unge på Facebook, med opfordringer til at holde ud og kæmpe. Men hvordan er det så gået?
Dette og mange andre spørgsmål som du måtte have kan du få svar på d. 22. sep.
I forhallen vil der være opstillet en ”Hat” hvor du kan lægge spørgsmål som Henrik og Morten vil flette ind i deres foredrag.
Det er Skagen Kirke og SSP (Skoler, Sociale myndigheder, Politiet) der i samarbejde arrangere denne aften.
Hvis du ikke har set udsendelserne, eller ønsker at genopfriske dem kan du gå ind på DR´s hjemmeside.
Se udsendelserne på DR1 hjemmesiden www.dr.dk Skriv i søgefeltet: 100 dage uden stoffer
Du kan også se udsendelserne i Skagen Sognehus onsdag d. 14. sep. kl. 19.00 hvor alle er velkomne.
Én af af de eksperter, der har mest erfaring med unge og stoffer i Danmark, speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, vil forsøge at få de 4 unge til at deltage i et eksperiment med titlen “100 dage uden stoffer”
(1:2) – dr.dk/DR1 … Mange helt almindelige unge danskere tager kokain, amfetamin og ecstacy. Vi samler 4 unge for at finde årsagen til deres misbrug.
(2:2) – dr.dk/DR1 … 4 unge er samlet på et slot for at deltage i et eksperiment. Mette, Søren, Pernille og Morten skal holde sig stoffri de næste 100 dage. Men ikke alt går som forventet.
Mød op torsdag d. 22. sep. dørene vil være åbne fra kl. 18.00 og foredraget starter kl. 19.00 og varer ca. 1½ time.
En kommentar til “”100 dage uden stoffer”” under annoncerne.
Jeg var nede og se filmen, rigtig god og stof til eftertanke. men foredraget d.22 .9 er aflyst. man prøver med en ny dato, hvornår det bliver hører vi når aftalen med Henrik Rindom er klar. det var hvad vi fik at vide i sognegården.