Store Smagedag

Store Smagedag

24. september 2011 - kl. 0:30 - af

Redaktionen har modtaget følgende indlæg: Store Smagedag er en årligt tilbagevendende begivenhed som fejres den 3. onsdag i september hvor vi i køkken sætter fokus på smag og smagsoplevelsen.

Store Smagedag har oprindeligt sit udgangspunkt i Frankrig som Smagens Dag. Her gik en række kendte kokke sammen for at skabe rammerne om en årligt tilbagevendende begivenhed, der skulle gøre skoleelever bevidste om landets regionale fødevarer og se det smagsmæssige potentiale i kvalitetsråvarer. De franske kokke fik formidlet ideen til andre europæiske lande, herunder Danmark.

Derfor har Ankermedets køkken- og plejepersonalet på Lindevej, Drachmannsvænget og Ankermedet plejehjem i samarbejde budt til store smagedag.

Der dækkes op til fest, med dug, servietter, lys og blomster og de festklædte og glade beboer bliver budt på en fiskemenu, da det er fisk der er sat fokus på.

Menuen var:

Marineret sild /karrysalat, kogt æg
Røget laks m/æggestand
Kartoffelbagt sej m/caperssauce
Islagkage

Aften : Karrysuppe m/rejer og flutes
Smørrebrød

Vores samarbejde skulle gerne give beboerne en oplevelse af at et måltid er mere og andet end et spørgsmål om simpel overlevelse. SMAG kan give en indlevelse, nærvær og kærlighed i ”lige et lille drys mere”.

Der var lavet en tipskupon ”test din viden om fisk” som de skulle udfylde i fællesskab, det kom der meget latter ud af, og der var en afdeling som havde alle spørgsmål rigtige.

Køkkenet havde lavet en lækker karrysuppe med rejer, til alle der modtager mad fra Frederikshavn kommune, den får de sammen med en lille hilsen:

Kreativiteten og den gode smag, har været medvirkende til fremstillingen af denne suppe.

Som en gave til dig i anledningen af Store Smagedag.

Hilsen Køkkenet Ankermedet

Den bliver modtaget med stor glæde og de syntes også den smagte godt.

Alt i alt var det en hyggelig dag.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Store Smagedag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger