AQUA Punkt Kursus i Skagen Kultur og Fritidscenter!

AQUA Punkt Kursus i Skagen Kultur og Fritidscenter!

1. oktober 2011 - kl. 6:57 - af

Der er nu blevet uddannet 16 Aqua Coach i Skagen Kultur og Fritidscenter. Det er sket i forbindelse med at hallen er blevet til en Aqua Punkt svømmehal, fortæller halinspektør Poul Zinck. Ja hvad er så det? Det er konkret et koncept på et velafprøvet træningsudstyr og øvelser i vand. Det er udviklet af læger og fysioterapeuter.

Hvorfor træne i vand? Vandets egenskaber

• Opdriften i vandet betyder, at der ikke er så stor belastning på led og muskler. Derfor kan du træne effektivt uden smerter og uden at overbelaste de i forvejen ømme led og muskler.

• Vandet støtter dine bevægelser, så træningen er mere skånsom end på land. F.eks. kan vandet hjælpe med at holde en arm oppe, mens du træner skulderen.

• Modstanden i vandet kan tilpasses dine kræfter ved, at du sætter tempoet op eller ned. Jo hurtigere bevægelsen udføres, desto mere modstand giver vandet.

Træning i vand er også en god motionsform, fordi vandet giver tryghed. Hjælper mod en dårlig balance, man slår sig ikke hvis man falder. Man overbelaster ikke leddene, derfor er træningen velegnet for alle aldre samt i alle vægtklasser! Ja selv gravide har faktisk deres egne øvelser i det program der hedder Aqua Mama!

Nænsomt og effektivt

AquaPunkt træning er nemt, hurtigt og effektivt. Inde i svømmehallen finder du stativet med øvelser og redskaber, som du kan tage med hen til bassinet. Det tager typisk fem minutter og gør godt, hvor det gør ondt på de fleste.

Du finder også en serie, som får dig til at koble af. Ikke fordi øvelserne er krævende. Tværtimod. Det føles ikke hårdt at træne i vand, selv om man er lidt øm. Vandet er nemlig på én gang nænsomt og effektivt, når muskler og led trænger til en omgang. Forklarer Poul Zinck.

For at Skagen kan få fuldt udbytte af AquaPunkt Har vi valgt at få afholdt et kursus her i Skagen Kultur og Fritidscenter således at alle interessenter til svømmehallen hver især har fået uddannet nogle Aqua Coach´s. Der har hele vejen rundt været enorm opbakning til dette kursus. Der er uddannet trænere og livredder fra svømmeklubben, dykkerklubben, skolerne, pensionist svømmerne, motionistforeningen, handicap svømmerne foruden at vi selv fra hallens side har haft egne livredder og livredderafløsere med på uddannelsen.

Det gør at Skagen Kultur og Fritidscenter kan tilbyde dig at træne når du vil, og hvor du vil. Uden faste tider og instruktører.

Har du brug for hjælp til at komme i gang? Spørg efter AquaCoachen. Det er ham eller hende der ved noget om, hvordan du træner dine ømme punkter. AquaCoachen giver også gerne et par tips og nogle variationer, hvis du trænger til det.

Skagen Kultur og Fritidscenter,

Kulturelt samlingssted for alle….

For sund livsstil og idræt.

Det er det vi gerne vil vise og leve op til slutter Poul Zinck

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'AQUA Punkt Kursus i Skagen Kultur og Fritidscenter!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger