
arkivfoto
Verdensballetten rystet over TV2 – Opdateret
29. oktober 2011 - kl. 10:37 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I disse uger løber 2. sæson af “Kaos i Skagen” over skærmen. Efter sidste års udsendelser var kunstnerne bag Verdensballet i Skagen noget forbeholden over at være med.
Da produktionsselskabet bag serien, Strix TV, lovede os at dette års programmer ville blive af meget højere kvalitet, sætte meget mere fokus på Skagen og Skagboer, og behandle de medvirkende med stor respekt, troede vi naturligvis de mente det. Bl.a. udtalte seriens producer Mette Foged til Nordjyske: “Vores ambition er, at vi vil et lag dybere, og jeg tror, at det bliver helt forrygende. Det bliver langt bedre end sidste år”. Efter længere tids overvejelser sagde vi ja til at medvirke i den 2. sæson.
Efter onsdagen 4. afsnit har vi bitterligt fortrudt. Vi føler at samtlige aftaler vi har indgået med TV2 og Strix TV ikke er blevet overholdt. Produktionen er løbet fra aftaler om seriøsitet, dybde, respekt for Skagen og Skagboer, og ikke mindst – for vores vedkommende – respekt for de verdenskunstnere som hvert år danser i Skagen og sætter Skagen og Nordjylland på det store kulturelle verdenskort
Når man ser 4. afsnits resultat, hvor Verdensballet bliver klippet sammen med husmorstrip fra MC Træf og modelfoto fra Sønderstrand, så føler vi hverken det er seriøst eller dybt. Programmet ligger meget langt fra de ambitioner der omtales på Nordjyske og som Verdensballet i Skagen blev lovet.
Jeg føler at Verdensballetten og andre medvirkende i onsdagens program har krav på en forklaring, jeg har derfor d.d. skrevet til TV2´s redaktør og udbedt mig denne.
Efter onsdagens program føler jeg også at jeg bør forklare mig overfor Skagboer og andre af Verdensballettens gæster, samt sponsorer og støtter. Derfor dette indlæg på SkagensAvis.
Med venlig hilsen – på vegne af Verdensballet i Skagen
Jens-Christian Wandt
Opdateret : Johan Kobborg er kommet med denne udtalelse:
Jeg støtter Jens-Chr. Wandt i hans kritik af TV2s program “Kaos i Skagen”. Som kunstnerisk leder af Verdensballet i Skagen, tager jeg skarp afstand fra den måde som programmet er klippet sammen på. Programmet udviser mangel på respekt overfor de medvirkende kunstnere. Jeg synes også redaktør Jes Schrøders udtalelser til BT i dag er beskæmmende, og viser blot hvad jeg allerede har sagt om TV2 og deres mangel på respekt. Det er sidste gang at TV2 har filmet mig og mine dansere.
Andre medier skriver også om indlægget Jens-Christian Wandt har haft her på SkagensAvis.dk
http://tvtid.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-45051918.html?forside
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=19614
20 kommentarer til “Verdensballetten rystet over TV2 – Opdateret” under annoncerne.
Synes man skal lave en kaos i skagen om vinteren, så kan dem som kommer i uge 29 se hvordan skawboerne springer rundt i snedriverne, fordi champagne/ udlejningsbiler har ændt bugettet til at betale for snerydning.
Men ta da programmet for hvad det er, der er der et eller andet siden så mange ser det. Vi har da godt af at grine lidt, det er livsforlængende.
troede det program havde nået bunden, kom til at se det i onsdags i håb om at det ville blive reddet hertil sidst, men nej, det er jo ikke engang omtale/reklame af vores by længere, de må godtnok have meget ringe materiale at arbejde med, de har ihvertfald mistet en seer mere
Rene….
Som Skawbo kan jeg sagtens forstå at man føler sig snydt af Strix og Tv 2, fordi de havde lovet både et andet navn og et mere seriøst fokus i 2. sæson.
MEN jeg er sikker på (hvilket jeg ofte hører fra venner, kolleger og studiekammerater her i Århus) at seerne udemærket godt ved at der bliver manipuleret med folk og klippet efter at fremstille folk som uintelligente og forvirrede amatører. Enhver må da kunne regne ud at det ikke er ægte!
Min konklusion er, at det nu engang er den slags folk synes er underholdende (præcis som vi køber Se og Hør eller billedbladet for at læse sladder) og seertallene er, såvidt jeg ved, ikke just lave.
Ikke tag det så tungt 🙂
Jeg er sikker på at programmet ikke har en negativ påvirkning af turismen i dejlige Skagen.
Svar til Jes Schrøder Tv 2
Når man ved at tv2 kun går efter det unge segment og laveste fællesnævner, kan det ikke komme bag på nogen at “Kaos i Skagen” er og bliver noget bras. Der er ikke nogen mangfoldighed i de programmer, og gad vide om Public servicereglerne ikke lider skibbrud i disse triste udgydelser. Det eneste lyspunkt er at seerne ikke ønsker at se mere af den skuffe.
Vh
Anders
Skagen tilbage til Skagboerne uden plattv.
Tør nu øjnene. Hvis man melder sig under fanerne på TV2 istedet for DR 2 kultur så må man vel med rette forvente en forskel i præsentationen………. Når dette så er sagt så er der vel i Danmark “forhåbentligt” flere der vil se hængepatter på motorcykeltræf end verdensballet.hvis der er tale om 30 min prime time. Hvis der skal sælges licens i bedste sendetid, så er hængepatterne et mere seervenlige synspunkt end klit ballet ved den gamle kirke. Tjek fakta og vilkår før i skyder med kritik næste gang……….
Jeg har et lidt ambivalent forhold til “Kaos i Skagen” – på den ene side ser jeg det og bliver oftest irriteret over at spilde med min tid med det hø, men samtidig er jer nysgerrig efter at se om der skulle være noget spændende – det er der nu ikke meget af.
Med hensyn til balletten, opfattede jeg det faktisk dejligt befriende, at de også viste klip af den seriøse del af Skagen, og det ikke kun handlede om ham der med Rose vinen….
Skagen skal opleves med alle sanser og ikke i fjernsynet.
Torben Frandsen, Ullerslev
Kære Jens-Christian
Jeg kan ikke være mere enig med dig omkring dette års ‘Kaos i Skagen’. Jeg blev lovet et helt andet program og titel, hvilket var en betingelse for Ruths hotel vil sige ja til deltagelse, men intet af det vi talte og skrev sammen om med Strix tv blev indfriet. Programmet har hverken ændret karakter eller indhold.
Med venlig hilsen
Peter Chr. Jensen Ruths Hotel.
syntes det er frisk gjort (lad dog vær) hvad beyder det dog med alt det der bliver sendt under bæltestedet i dag kommer det vel ikke såvidt —–
KAOS.
Skal vi ikke glæde os over , at TV2 selv anser Strix produktionen for at være så ringe, at den først sendes
når seerne er på vej i seng.
– og så håbe , at TV2 ikke spilder flere penge på det amatør-selskab.
Venligst Leif Smed Nielsen
Jeg vil gerne takke for den store opbakning her på siden. Som skrevet var vi meget ærgerlige over den måde som balletten fremstod på i onsdagens udsendelse. Vi har på ingen måde noget imod MC-Træf og hvad det står for. Tværtimod mener vi kun at MC-Træf og Verdensballet viser at Skagen favner bredt. Men vi har noget imod at TV2 krydsklipper ballet og husmoderstrip når de forud har lovet seriøsitet og respekt overfor de medvirkende kunstnere.
I dagens BT kan man læse TV2 Redaktør Jes Schrøders udtalelse, han siger:
“Han ( Jens-Christian Wandt , red.) var stillet en grundig skildring af arrangementet i udsigt, og det har han fået. Vi har holdt vores løfter.”
På spørgsmålet om han kan forstå jeg føler balletten latterliggjort siger han:
“Jeg synes ikke, det er at latterliggøre Verdensballetten. Husmorstripperne kunne jo gøre det omvendte gældende. De kunne jo også føle sig latterliggjort af at være i samme program som Verdensballetten.”
Jeg lader redaktørens udtalelser stå for sig selv!
Med venlig hilsen
Jens-Christian Wandt
Jeg kan mærke der skal bages tudekiks. Jeg havde en god oplevelse ved at se det program. Både ballet og patter var undeholdende. Fint program.
/John
Kære JC!
Tak for dit indlæg – og ja – jeg giver dig fuldstændigt ret! Der skal i Skagen være plads til alle – ballet såvel som MC Træf – men at blande det sammen på den måde – pyh man bliver træt!
Men men men til alle dejlige Skagboere!! Nu er det jo tilladt at sige nej tak til at deltage i disse udsendelser – hvad jeg selv har gjort – og specielt med erfaring fra sidste års udsendelser! Se bare på sidste afsnit hvor tre søde og dygtige forretningsfolk som brødrene Holst fra Trælasten, og Henrik Tachau fra Restaurant De 2 Have, kom til at fremstå som åndsamøber fra en fremmed planet – ganske ufrivilligt! Tænk Jer om, lad være med at deltage, lad være med at se udsendelsen(hvis vi kan ha ha) og lad os alle glæde os til næste års Ballet og Træf på Toppen!
Ha´en dejlig vinter – tak!
Kære Wandt,
Når man tager udsendelsesrækkens kvalitet som helhel i betragtning, fik du og balletten såmænd en fin behandling.Det var da værre for stakkels Henrik fra De2Have, hvor man fik det indtryk, at de ikke har styr på noget som helst – så mangler der dit, så mangler der dat.
Men hele serien – både den sidste år og den i år – er en gang amatøragtig reklamestunt for noget så fantaliløst som en rosédrik. De betaler sikkert et pænt antal sponsorkroner, men gu’ ved, om de får solgt flere flasker efter den serie?!?
Man ser jo kun udsendelserne, fordi man er fra Skagen – og jeg tror ærlig talt ikke, der er ret mange andre, der kan holde den gang amatørpjat ud, så tag det roligt.
Og så ER der jo motorcykeltræf og husmoderstrip heroppe. Og der kommer vist lige så mange tilskuere som til balletten – ikke kun de kiksede Puck Maxi kørere.
Vi nød også balletten – var der heldigvis dagen efter, hvor også det sidste fantastiske nummer blev vist. Og så slap vi for alle “linselusene”. Vi så i hvert fald ingen af dem, der gerne vil i bladene ;o)
På gensyn ved kirken til næste år.
MP
ja indholdet er forfærdeligt – nu skal vi for 2. år næsten kun følge markedsføringen af den tvivlsomme rosé-drink og semi-kendte der gerne vil i Billedbladet. Kvaliteten i Skagen burde komme mere frem
Ja, man sad faktisk og “krummede tæer”, når der hvert andet øjeblik blev vist husmorstrip – GRUSOMT!!!
Den behandling fortjener balletten ikke!!
Det er så fantastisk en oplevelse.
Mvh. Elin Hahn Pedersen
TV2 og STRIX-TV, bør forklare sig over for Jens- Chr. Wandt.
Verdensballetten ved den Tilsandede Kirke er en fantastisk oplevelse år efter år.
Jeg er sikker på at både skagboer , gæster fra ind og -udland, samt sponsorer,
ikke er i tvivl om at dette er en kunstnerisk oplevelse på højt plan, i nok de smukkeste omgivelser man kan tænke sig.
Jeg glæder mig allerede til 2012.
Hej. Jeg kan kun give JW fuldstændig ret. Plat indslag
Stor tak til Jens chr.Wandt.
Ja jeg må give dig stor ret,om den TV.udsendelses referat vedr.Balletten ved den tilsandede kirke,at nogen kan nedvurdere et sådant smukt pogram er jo helt uforståeligt jeg har ikke meget forstand på ballet men den udsendelse,var da det VÆRSTE GANG L- – – jeg har set længe.
Man skulle tro at dem der har lavet udsendelsen havde lært af fiaskoen med den første TV. udsendelse.Den fik jo så dårlig kritik af alle mennesker,og så spilder man mange penge på en ny udsendelse, FØJ
Hej Wandt,
Tør øjnene – det var alletiders at få blandet baller og ballet, for så kom det hele vist lidt ned på jorden mht. Skagen, som jo rummer alle sider. Der er jo ingen, der synes anderledes om Jeres arrangement ved den Tilsande Kirke uanset hvordan, det er klippet.
mvh Rolf
Udsendelsen gav paa ingen maade indtryk af den vidunderlige aften,vi og vore venner oplevede – var der virkelig flere “kendte”?? Vi saa dem ikke – var saa optagede af kunsten paa scenen!!