Mor og far i tællestolen

Alle deltagerne fra stævnet i bindslev/Tversted

Mor og far i tællestolen

2. november 2011 - kl. 10:30 - af

Badminton på toppen fortsætter succesen . Bindslev/Tversted badminton afholdt 2. samling i det stort anlagte fælles projekt mellem de 6 klubber (Skagen – Sæby – Frederikshavn – Strandby Elling – Ålbæk og Bindslev/Tversted) .

Medens ungdomspillerne dystede om point i hallen blev forældre denne gang introduceret for spilleregler og fair play.

Forældre fik efterfølgende mulighed for i praksis at tage opgaven som tæller ved banerne .

Netop rollen som tæller er ofte den nye badminton forældre giver udtryk for er noget af det sværeste når man ikke på forhånd kender reglerne.

Det blev der rådet båd på under stævnet og forældrene fik stor støtte af de unge spillere.

Spillerne fik i forbindelse med turneringen overrakt flotte t.shirts med projektets logo – 9 årige Nicklas fra Skagen, som har spillet badminton i 2 år, gav udtryk for det var sjovt at deltage og spille mod andre end dem hjemme fra klubben.’

Mor Annemette er meget begejstret for dette initiativ som Skagen badmintonklub er blevet en del af. Det har givet en indsigt i badminton sporten som hun ikke på forhånd kendte meget til.

Samtidig har det også givet mulighed for at skabe relationer til andre forældre fra klubben . Dette vil helt sikkert kunne bidrage til større fællesskab når spillerne for alvor kaster sig ud i holdkampe og stævner. Derudover også mulighed for at samarbejde med forældre fra de øvrige klubber.

Det overordnede formål med projektet, at give nye spillere og deres forældre indsigt i badmintonsportens fantastiske muligheder for samvær , fællesskab nye venskaber og motion gik tydeligt op i en højere enhed lørdag i Tannisbugthallen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mor og far i tællestolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger