
Pilekrattet bliver båd-ejer
6. november 2011 - kl. 0:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Siden Børnekulturfestivalen, hvor børn og voksne legede Skagen for 200 år siden, har der været et stort ønske fra børnene i Pilekrattet:
De kunne godt tænke sig en båd på det store udeområde.
Oppe i skoven under Børnekulturfestivalen, var der blevet lagt en lille jolle på en blå pressenning, og i alle dagene i skoven, var båden fyldt med børn.
De sejlede til Grønland, tog en tur ud på det store hav, reddede druknede fiskere, klatrede ind og klatrede ud, og fantasien fik frit spil i den lille jolle på den blå pressenning. Da børnene sagde farvel til skoven for i år, blev der også sagt farvel til jollen – troede de .
Jan, som er en af fædrene i Pilekrattet, besluttede at se, om han kunne gøre noget ved sagen, og det lykkedes ham at få ”Murer- og tømrermesterforeningen i Skagen” og skibsreder Erling Larsen med på ideen om at sponsorere en jolle til Pilekrattet.
Den nye båd endte med at blive større end jollen i skoven. Så i tirsdags den 1. november ankom den – båden som er 6 m lang og 2 m bred. Den er så stor, at de fleste af børnene kan påmønstre på samme tid.
Mellem kl 10 og kl 11 kørte Jørgen Lassen, som sponsorerede transporten af jollen ind på Pilekrattets store legeområde, og placerede jollen på sit ”fundament” i det nye grønne område, som akkurat i samme periode er blevet en del af Pilekrattet, og det tog ikke mange minutter fra den var sænket ned på grunden til at matroserne var ombord.
Vel ankommet blev jollen døbt ”skuden Larsen”
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pilekrattet bliver båd-ejer' til en bekendt