Skumringstimen – Den Nordiske Biblioteksuge

Skumringstimen – Den Nordiske Biblioteksuge

12. november 2011 - kl. 11:12 - af

Mandag den 14. november starter den nordiske biblioteksuge, og det sker som altid ved at man på næsten samme tid overalt i norden læser den samme tekst. 

Årets tema er HUMOR i NORDEN, og der skal denne gang læses et afsnit fra den urkomiske og varme debutroman af Mikael Niemi ”Populærmusik fra Vittula. Matti vokser op i det yderste Nordsverige i 1960’erne og 70’erne og drømmer om at spille rockmusik. I det udvalgte afsnit deltager han dog i kampen om at blive badstuemester, altså den, der længst kan klare varmen i den finske badstue, hvor drenge bliver til mænd. 

Oplæsningen starter i foyeren på Kappelborg kl. 17, hvor der slukkes for det elektriske lys og sættes blus på kandelabrene.

Efterfølgende underholder Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard med en lille nordisk cabaret, der lægger sig op ad biblioteksugens tema – altså viser med et glimt i øjet.

Der vil være forfriskninger til alle fremmødte – og der er gratis adgang.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skumringstimen - Den Nordiske Biblioteksuge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger