
Kommunal Rottebekæmpelse
24. marts 2012 - kl. 7:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I de næste par måneder vil alle ejendomme i landzone, samt landbrug i byzone, få besøg af kommunens rottebekæmper.
I de tilfælde, hvor rottebekæmperen ikke træffer nogen hjemme, vil der blive lagt en seddel med oplysning om hvor i kommunen, man skal henvende sig, hvis man har rotter.
I byzone og sommerhusområder vil bekæmpelsen kun foregå, såfremt man henvender sig til kommunen.
Kun autoriserede rottebekæmpere eller personer, der er under en autoriseret persons ansvar, må bekæmpe rotter med kemiske midler. Det er ikke tilladt for borgere at besidde rottegift.
Ved tegn på rotter skal dette straks anmeldes til Frederikshavn Kommune, så vil en rottebekæmper kontakte dig hurtigst muligt. Anmeldelse kan foregå på http://rotteanmeld.frederikshavn.dk, eller ved henvendelse til Borgerservice på tlf. 98455500.
Yderligere oplysninger kan findes på www.frederikshavn.dk/da/menu/Borger/natur_miljoe/Rotter/
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kommunal Rottebekæmpelse' til en bekendt