Kurt Kaas er død, 76 år gammel

Kurt Kaas er død, 76 år gammel

26. marts 2012 - kl. 8:27 - af

Troubadouren og maleren Kurt Kaas er død efter længere tids sygdom. En af Skagens karakteristiske stemmer er forstummet. Kurt Kaas var kendt for sine fortolkninger af især Drachmanns sange. Han blev folkelig kendt for sine Drachmann-aftener i Drachmanns hus i Skagen, ofte i selskab med journalisten Poul Bernth.

Kurt Kaas var oprindelig revisor med egen virksomhed i København. Men gennem hele ungdommen havde han en stor kærlighed til Drachmanns digtning, og i 1982 brød han op, gik den lange tur fra Nordsjælland til Skagen, kun med en rygsæk, et telt og sin guitar. Han var træt af livet som revisor, og lod frihedstrangen sejre, slog sig ned i Skagen hvor kunsten blev hele hans liv. Her sang han sine livsbekræftende sange, her malede han sine malerier med motiver fra Skagen. Det blev til flere turnéer i Norden, han optrådte som maler og troubadour på mange turistmesser for Skagen Turistforening, og i 2008 udkom albummet: ”En hyldest til Drachmann og Skagen”, hvor han fortolker Drachmanns sange. Til flere af digtene skrev Kurt Kaas selv melodien.

Kurt Kaas har set det meste af verden, kørte som helt ung på scooter rundt i Europa for at ende på De Canariske Øer, hvor han blev et halvt år. Der var sejlture med egen to-master skonnert. Der var rejser i Østen og til Afrika, han tilbragte otte år i Grønland – bl.a. som telegrafist, og hans ferier gik ofte til Bali.

Kurt Kaas sagde selv: ”Det er vigtigt at rejse. Det har jeg gjort hele mit liv. Ud og se noget nyt. Møde andre mennesker. Leve i nuet. Leve, indtil det stopper af sig selv.”

Efter længere tids sygdom døde Kurt Kaas på Hjørring Sygehus fredag først på aftenen. Kurt Kaas begraves fra Skagen Kirke, torsdag den 29. marts kl. 14.00.

3 kommentarer til “Kurt Kaas er død, 76 år gammel” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Kurt Kaas er død, 76 år gammel”

  • Eigil Stensholt

    Minneord over Kurt Kaas.
    Vår kjære venn gjennom 25 år, Kurt Kaas, har gått bort. Det kommer til å ta lang tid å komme over. Han var ikke bare trubadur og maler, men et menneske med stor M. Utrolig positiv i alle livets situasjoner. Det nyttet f.eks. ikke å ringe fra Norge for å spørre om været når vi ville til Skagen med vår egen båt. Svaret var alltid det samme. “Det er fint,du!” Kurt var utrolig kunnskapsrik. Vi lærte fantastisk mye av ham og av alle hans fortellinger fra alle opplevelser verden rundt. Historiene fra Grønland, hvor han var telegrafist, var kanskje de mest fasinerende.
    Men, Skagen var alltid i hans hjerte. Gjennom ham fikk vi mange venner i Skagen. Vi husker de utallige burstagselskaper og haveselskaper hvor han alltid var midtpunkt. I sine mange opptredener tok han publikum med storm. Vi husker spesielt en opptreden på Bodilles Kro under Visefestivalen for noen år siden.
    Musikkgruppen “Lavtryk” underholdt med “full guffe” Publikum var vesentlig ungdom som sang og danset med. Kurt var neste til å gå på senen med sin visesang. Vi tenkte: Hvordan skal dette gå? Men Kurt hadde en utrolig evne til å få publikum med seg. Ungdommene klappet som aldri før. Kurt måtte ta 3 ekstranummer!
    Så var det alle venner og grupper fra Norge vi fikk dele sammen med Kurt.
    Fra Porsgrunn, Arendal og Tvedestrand kom de i flokk. Ja,- et stort kontorautomasjonsfirma var så begeistret at de ville til Skagen 2 år på rad for å oppleve Kurt.
    Med Kurt sin bortgang har Skagen tapt en stor ambassadør og ildsjel for sin by og vi har tapt en av våre beste venner..
    Vi lyser fred over hans minne.
    Halldis og Eigil

  • kurt
    en liten kram på vägen
    från en svensk viskolega

    anne-Li and
    nutids vissångerska

  • En ægte troubadour har lukket sine øjne, forstår godt at Kurt kaas, valgte at rykke derop, som mange andre kunstner har gjort det, han har sikkert levet i nuet, jeg fandt for få år tilbage en dvd, ved en tilfældighed, det var en optagelse fra en aften i Drachmann hus, og den er set mange gange siden, han ser virkelig ud til at nyde, det at står foran andre, og give dem en godt oplevelse. Er kommet i skagen gennem de sidste år, og nyder meget lyset og fornemmelsen af historien, når man bevæger sig rundt i byen, det er helt sikkert et sted jeg vil komme mange gange fremover. MVH.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kurt Kaas er død, 76 år gammel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger