
Skagen guide på toppen
26. marts 2012 - kl. 8:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag var der besøg i Skagen af elever fra den nye Eventkoordinator-uddannelse. Eleverne skifter mellem International Business College i Kolding, og EUC-NORD i Frederikshavn. På holdet er også Skagens eventmager Allan Jensen, som havde fået opgaven ” Fortæl om Skagen som et godt brand “
Allan havde bestilt tandemcykler ved Skagen Cykel Udlejning,og efter en rundvisning af by og havn, gik turen til Skagen Museum. Her var det klassens lærer, tidligere skagbo og nuværende koordinator på eventuddannelsen Niels Østergaard som viste rundt.
Herefter gik turen til Fyrbakken, hvor Allan fortalte om Sct. Hans, strandinger, og negerslaven Jan Leton. Gæsterne fik nu bind for øjnene, og blev ført ned i en gammel tysk bunkers, hvor de fik brug for deres øvrige sanser. I bunkeren var der dækket op med forstærket eftermiddagskaffe og erotiske kagemænd og koner.
Så gik turen mod Grenen. En deltager fra Flensborg havde aldrig været i Skagen, og var ret betaget af sælerne som boltrede sig i havene omkring Grenen.
Ud på aftenen var det et hold tilfredse og trætte Skagen-ambassadører der steg på toget. Deltagerne repræsenterer Danmarks største arrangører af koncerter, fester, firmateambuilding og kommende kulturelle events i ” måske ” Skagen.
Niels Østergaard og Allan Jensen takker de lokale samarbejdspartnere for god service. Vi kommer helt sikkert igen.
3 kommentarer til “Skagen guide på toppen” under annoncerne.
Allan gjorde det som er det en eventkoordinator brænder for; han skabte en hel unik dag til os i de smukke rammer som skagen har at byde på. Jeg glæder mig til at gøre det igen – og se mere af Skagen. Jeg vil klart anbefale Jer derude at tage sådan en tur når Skagen står på oplevelses kompasset, og Allan er en fantastisk historie-fortæller, idémand og guide *****
Vi havde en helt fantastisk dag i Skagen, og ‘touren’ rundt i byen var utroligt givende! Vi har set de bedste sider af Skagen – og jeg ved, at vi alle har haft en uforglemmelig dag i selskab med hinanden og den smukke by 🙂
Dage som den kan varmt anbefales!
Super fed artikel, jeg sidder som den anden del af uddannelsen, og følger med på facebook og hvad der ellers bliver sendt til mig, når klassen er nordpå. Det glæder mit lærer hjerte at se og læse hvor fantastisk en oplevelse klassen har fået. Jeg vil klart efterspørge en sådan tur, når jeg skal til Skagen. Godt gået.