
Tre hjerter til Birthe Marie Pilgaard ….
11. april 2012 - kl. 12:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
…. som borgmesterkandidat for socialdemokraterne.
Vi tror at Birthe Marie Pilgaard er den rette person til opgaven som borgmester, på det helt rigtige tidspunkt og med den nødvendige erfaring.
Den fremtidige borgmester i Frederikshavn Kommune får brug for en bred vifte af erfaringer, viden inden for ledelse, erfaring i ledelse og ikke mindst politisk ledelse. Der trænger nemlig til oprydning i Frederikshavn Kommune og en meget synlig politisk ledelse.
Det er 6 år siden Frederikshavn Kommune blev dannet, og ”BYSTATERNE” trives åbenbart fortsat i bedste velgående, men nu må det være slut. Der skal en Vi-kultur på banen og det må være slut med den fremherskende Jeg-kultur. Det kræver samarbejde, tillid og konstruktive løsninger.
Birthe Marie er personen med de bedste forudsætninger, den største ledererfaring, de klareste analytiske evner. Birthe Marie har mange gode relationer, det er til gavn for hele Frederikshavn Kommunen.
Derfor sender vi tre store hjerter og vores største støtte til hendes borgmesterkandidatur.
Med venlig hilsen
Cai Møller, LO Vendsyssel
Jørn Larsen, Dansk Metal Vendsyssel
Carsten Meldgaard, Forstander
2 kommentarer til “Tre hjerter til Birthe Marie Pilgaard ….” under annoncerne.
















Jeg kan kun erklære mig enig med de tre herrer. Vi skal have VI kulturen ind i kommunen. Vi har mange opgaver foraan os, og de kan kun løses ved samarbejde og sammenhold. At vi aldrig skulle have haft disse storkommuner er en anden sag, men nu må vi forholde os til realiteterne. Derfor er der brug for en moderne fremadrettet ledelse i vort parti så vi er rustet til at komme med de bedste svar på fremtidens opgaver. Jeg er ked af at de tre herrer peger på den forkerte kandidat, idet BIRGIT HANSEN efter min mening er vores bedste bud. Jeg tvivler ikke på at Birthe Marie er en god politikker, men er ikke den rette i spidsen.
Uanset hvem af de to der måtte vinde dysten, er tiden inde til at vise det hele ikke drejer sig om Frederikshavn by, men om Frederikshavn kommune.
MVH
Kurt Kirkedal Jensen
Bjergprædiken.
De tre vise mænd, to fra fagbevægelsen i Frederikshavn, selv om de godt nok har fået anskaffet sig en fin Vendsysseltitel og den tredje med forstand! har valgt at stemme med hjertet og glemt forstanden. Efter en tur til toppen af bjerget og derfra have skuet ud over den ganske verden, er konklusionen klar og stentavlerne hugget til:
”Det er seks år siden, Frederikshavn Kommune blev dannet, og ”BYSTATERNE” trives åbenbart fortsat i bedste velgående, men nu må det være slut. Der skal en Vi-kultur på banen og det må være slut med den fremherskende Jeg-kultur..”
Kun en fejl begik de, nemlig da de fejlagtigt skrev ”BYSTATERNE”, men der var jo altså også meget tåget på toppen, så de aldrig opdagede, at der skulle have stået ”BYSTATEN”.
Se, sådan går det, når man bruger sit hjerte mere end sin forstand!
Så derfor, socialdemokrater i hele Frederikshavn Kommune. Brug både hjerne og hjerte. Stem på Birgit og en HEL kommune. DET kræver samarbejde, tillid og konstruktive løsninger.
Venlig hilsen
Svend Erik Floor, Skagen