Må man skyde naboens hund ?

Må man skyde naboens hund ?

24. april 2012 - kl. 0:09 - af

Svaret er umiddelbart ja, man må gerne skyde naboens hund, hvis en række forhold er opfyldt. Det står der i loven om mark- og vejfred. Blandt andet skal ejeren af kæledyret være varslet et år forinden, om at man er blevet så træt af at have naboens hund rendende løst i haven. Det samme gælder for katte, for såvel hunde- som katteejere har pligt til at sørge for, at husdyrene ikke strejfer frit omkring uden for ens egen matrikel. Hvis ikke kan naboen i yderste konsekvens tage kæledyrets liv – med loven i hånden.

Og det er helt forkert, mener Dyrenes Beskyttelse, der i flere år har arbejdet på at få loven lavet om. Dyrenes Beskyttelse ser i stedet hellere, at loven ændres til, at man kan få bøder og påbud og sidste instans skal hedde, at man som ejer af et dyr kan få det tvangsfjernet.

Det er Danmarks Jægerforbund ikke enig i. De danske jægere oplever, at især løstgående hunde er rovdyr og dermed et problem for jagten. Hundene skræmmer vildtet, og det giver problemer for jægerne, der under kontrollerede forhold holder vildt-bestande nede.

Fødevarer, landbrug- og fiskeriminister Mette Gjerskov (Soc.Dem.) har netop indledt et politisk arbejde omkring en eventuel ændring af loven om mark- og vejfred. Det sker blandt andet på baggrund af, at der den seneste tid flere steder i landet har været nedskydning eller trusler om nedskydning af kæledyr.

Og det får altså nu ministeren til at igangsætte en undersøgelse om, hvorvidt den mere end 100 år gamle skal moderniseres, således at det ikke længere er lovligt at skyde naboens hund.

Se med tirsdag den 24. april i nyhedsudsendelsen kl. 19.30 på TV2/Nord, når Nyhedsmagasinet Konsekvens sætter fokus på emnet. Med i debatten er folketingsmedlem Rasmus Prehn (Soc.Dem.), dyrlæge Lotte Brink fra Dyrenes Beskyttelse og hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund, Leif Bach.

En kommentar til “Må man skyde naboens hund ?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Må man skyde naboens hund ?”

  • Elin Hahn Pedersen

    Mn behøver ikke at skyde naboens – eller genboens hund, men man kan have lyst til at kvæle den, når den løber ude og gøer midt om natten!!
    Elin Hahn Pedersen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Må man skyde naboens hund ?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER