Nekrolog over Finn Dahlmoes Larsen

Nekrolog over Finn Dahlmoes Larsen

22. juni 2012 - kl. 6:12 - af

Finn Dahlmoes Larsen, født den 15-5- 1941,  Østerklit 18 Skagen, er stille sovet ind den 10.6.2012 under et ferieophold i Italien.

Finn Larsen var født og opvokset i Skagen, her drev han i flere år frisørsalon, som han overtog efter sin far Helge Larsen. Finns store inetresse var friluftsliv og naturen, og efter nogle år som frisør, solgte Finn forretningen for herefter, at arbejde som skovarbejder, og efterfølgende tage uddannelse som naturvejleder. Ligeledes var han gennem mange år klitfoged i Skagen.

Finn er kendt af mange i Skagen som Finn Skovtrold, mange personer såvel børn som voksne har gennem årene haft stor glæde af Finns fortællerevene som naturvejleder. Finn startede som naturvejleder for børnene i børnehaven, som elskede at være på ture sammen med Finn. Han forstod at fange børnenes opmærksomhed og gøre turene til en spændende og interessant oplevelse for dem.

Finn var en kendt person i byen, som altid havde tid til en sludder når man mødte ham. En frisk bemærkning, eller kommentar stod han heller ikke tilbage for at give til de personer som kendte ham.

Finn tog aktivt del i Skagens foreningsliv og var i sine unge år spejderleder for ulveungerne og senere leder for juniorerne og til slut som tropsleder.

Finn var også et kendt ansigt ved visefestivalerne, hvor han sammen med sin hustru Mie var med som frivillig hjælper gennem flere år.

Rideskolen blev også en af Finns store interesser, og her var han ligeledes en aktiv person, som pigerne ofte fik hjælp af når hestene skulle trækkes ud og ind – eller smeden skulle komme. Altid var Finn parat med en hjælpende hånd når der var behov for det. Med sit gode humør spredte han smil og glæde blandt rideskolens brugere og personale.

At rejse og opleve var en stor del af Finns år som pensionist, og han havde den glæde, at være på flere rejser, såvel små og store sammen med sin hustru indtil han for kort tid siden, havde den store sorg at miste Mie.

Vi er mange som har nydt glæde af såvel Mies som Finns omsorg og gæstfrihed gennem årene, vi kommer til at savne jer.

Finn efterlader sig, sin datter Vibe, og sine to børnebørn Sigurd og Sofie, som vore tanker går til i en svær tid.

Ære være Finns minde.

Esther Gade Jensen
6800 Tarm

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nekrolog over Finn Dahlmoes Larsen ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger