De 6 "master" man kan se på skibet, er ikke master, men ben der kan sættes på havbunden. Derved kan skibet løftes 22 meter fra havets overflade, og derved blive stabilt, når der arbejdes med vindmøllerne.
Hvad er det lige for en fætter ??
22. oktober 2012 - kl. 9:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvis du er en af dem der har set det “mærkelige ” skib, der lige nu ligger ude på Reden, og tænker: hvad er det lige for en størrelse, så har du svaret her:
Skibet hedder “Pacific Orca”, og er verdens, foreløbigt, største installationsskib til offshore vindmøller. Skibet er bygget i Sydkorea til Svenske Vattenfall og tyske Stadtwerke München, og skal bruges til byggeriet af den svensk-tyske havvindmøllepark DanTysk. I 2013 begynder Pacific Orca at laste vindmøllerne i Esbjerg, før de transporteres til DanTysk-konstruktionsstedet 69 km vest for øen Sild i den tyske del af Nordsøen.
Pacific Orca har et dæksareal på mere end 4.000 m2 og en samlet jackup-kapacitet på 8.400 ton. Krankapaciteten er på 1.200 ton, og skibet kan skyde en servicefart på 13 knob.
2 kommentarer til “Hvad er det lige for en fætter ??” under annoncerne.
For en god ordens skyld, lige et par mindre rettelser;
Skibet er ejet af Swire Blue Ocean, som chartrer skibet ud på almindelige betingelser. Rettelsen består i at det ikke skal arbejde for Vattenfall lige med det første. I April ’13 skal det starte med at arbejde for DONG Energy på en 743 dages rammeaftale. I perioden skal det fortrinsvis arbejde på Engelske og Tyske offshore projekter.
Da nettilslutningen til Vattenfall’s DanTysk projekt er forsinket til foråret 2014 er vindmølle installationen sandsynligvis udsat. Her skal det nævnes at det ikke er tænkt at Pacific Orca skal bruges til installationen. Det kan dog tænkes at det er søsterskibet Pacific Ospey der skal bruges. Pacific Osprey er under bygning ligeledes i Syd Korea, og forventes færdigt om 6-9 måneder.
Der nævnes at Pacific Orca kan løftes 22 meter over havets overflade. Dette er kun for at placere dækket i samme højde som fundamentets højde. Skibet kan, med de mest optimale søbundsforhold, opererer på 75m havdybde. Dermed under samme optimale søbundsforhold, hvor havdybden kun var 10m, kunne skibet faktisk jacke sig 60-65m ud af vandet.
Der nævnes også en jackup-kapacitet på 8.400 ton. Det skal lige præciseres at det er 8.400 tons gods(client based payload), eksempelvis vindmøller med sea-fastening.
Mht til krankapaciteten så er de 1.200 ton løfteevne ved radius 31m.
Mvh
Søren Hvolgaard Kruuse
Stort special skib mere info på
http://www.4coffshore.com/windfarms/vessel-pacific-orca-vid536.html
Hvis nogen er interesseret.
Johnn