
“En gammel dame” fyldte 30
1. november 2012 - kl. 8:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ankermedet Plejehjem holdt onsdag fest i anledning af hjemmets 30 års jubilæum. I en af dagens taler, blev plejehjemmet omtalt som en gammel dame, men en gammel dame med spræl i.
Dagen bød ud over taler, på underholdning med fællessang. “De småborgerlige gårdsangere” stod for underholdningen.
Til middag blev der serveret helstegt pattegris og senere var der lagkage til beboere og personale.
Den 1. april 1982, blev Ankermedet Plejehjem, med plads til 26 beboere, og køkken indviet, og senere kom dagcenteret til.
“Jubilæet skulle naturligvis have været afholdt den 1. april, men p.g.a omrokeringer i ledelsen, har vi ikke haft tid før nu, fortæller Britta Jensen, der er social og sundhedsassistent på Plejehjemmet.

















Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt