Sundhedscenter Skagen indviet

Sundhedscenter Skagen indviet

6. november 2012 - kl. 11:36 - af

I går blev Sundhedscenteret og Social Psykiatrisk Støttecenter indviet. Centrene er flyttet sammen i et ” bofællesskab ” på det gamle Skagen Sygehus.

Til at forestå indvielsen var Peter E. Nielsen og Anders Broholm indbudt.

Efter Birgitte Kvist, afdelingsleder sundhedsfremme og forebyggelse, havde budt velkommen, blev Skagens “nationalsang” , Erindring, sunget, inden det var tid til de officielle taler.

Først var det formand for Socialudvalget, Peter E. Nielsen der indviede Støttecenteret. Han sagde bl.a i sin tale:

Det har været en lang og kringlet vej siden man i 2009/10 begyndte at tale om at Støttecenteret skulle have nye lokaler. Der har været kigget på mange muligheder, men valget faldt på Skagens nedlagte sygehus – og det at støttecenteret bliver naboer med sundhedscenteret kan kun blive godt for personalet og brugerne.

Anders Broholm der holdt indvielses talen for Sundhedscenteret sagde bl.a:

Det er en stor dag for kommunen og for Skagen. Der kommer igen gang i den gamle sygehusbygning med indvielsen af Sundhedscenteret. Der er skabt gode rammer for forebyggelse, rehabilitering og gode træningsfaciliteter, og med støttecenteret og gigt og rygcenteret som naboer kan der skabes en god tværgående indsats, der kan være med til at udfolde kommunens sundhedspolitik.

I forbindelse med med indvielsen var der åbent hus i Sundhedscenter Skagen og Socialpsykiatrisk Støttecenter, og i løbet af dagen var er rigtig mange gæster. Der var masser af aktiviteter, og personalet stod klar med svar på de spørgsmål gæsterne havde.





Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sundhedscenter Skagen indviet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger