
Inspirerende foredrag på Color Hotel Skagen
12. november 2012 - kl. 11:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Color Hotel lagde lokaliteter til i 8. november 2012, da Skagens Venner og Skagen Erhvervs-forening i samarbejde havde arrangeret et foredrag. Ca. 55 tilhørere var mødt op for at høre formanden for Poul Due Jensens Fond, Niels Due Jensen, der har været adm. direktør for Grundfos i 25 år.
Virksomheden har flere end 17.000 medarbejdere over hele verden og en omsætning på mere end kr. 21 milliarder. Virksomheden producerer 10 % af de pumper, der laves i verden. Niels Due Jensen talte om små og mellemstore virksomheders vækstmuligheder i Danmark. Due Jensen kom bl.a. ind på Grundfos værdigrundlag, der kunne være et forbillede for mange virk-somheder. Due Jensen nævnte ”Den omvendte Jante Lov”: ”Du skal tro, du er noget, og uan-set hvem du er, så kan du noget, som du og vi i fællesskab kan drage nytte af.” Grundfos er en meget energi- og miljøbevist virksomhed med et højt socialt engagement, hvilket giver sig udslag i virksomhedens udviklingsstrategi og ansættelsespolitik. ”Vær ansvarlig, tænk fremad og find på nye tiltag” er fundamenter for Grundfos virksomhed.
Due Jensen sluttede af med at komme med idéer til udvikling/tiltag i Skagen. Efter foredraget var spørgelysten stor, og næstformanden Arne Skovbo takkede for et spændende og inspirerende foredrag.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Inspirerende foredrag på Color Hotel Skagen' til en bekendt