Mindeord over Claus Broen

Mindeord over Claus Broen

12. november 2012 - kl. 8:14 - af

En ven, en god kollega, den udsatte studerendes energiske fortaler, en ægtemand, en far til to, Claus Broen, har kastet anker for sidste gang. De reglementerede signaler er sat og “bådsmandens trillefløjtet” har lydt for Clauses sidste landlov.

En nærmest umenneskelig sejlads er fuldbragt. For ca. 3½ år siden kom en forhadt “blind passager” om bord i “M/S Claus” med næsten alt ødelæggende virkning. En sejlads med bl.a. rød, hvid og rød over hinanden påbegyndtes gennem et farvande, der krævede “kendte mænd” (lodser) fra “Riget” på “broen”, en stor del af tiden. Fra “fuld kraft frem” flyttedes maskintelegrafen gradvist mod “Dead slow ahead” for nu at være gået på “Stop”. Skolens bemandingsliste havde, under næsten hele sejladsen, inspektør Claus Broens navn påført.

En larmende tavshed er indtruffet. Hvem skal nu kommentere stort og småt som CB gjorde, så vi ved vi er i live og må være på mærkerne?

Personligt har jeg en masse hjertevarme SMSèr fra min ven, CB. De vil i tiden der kommer blive læst med en klud i hånden for nedrullede gardiner, da en sømand jo ikke officielt vander høns.

Ord er fattige. Tak er et af de mindste. Vi er mange med relation til det “Blå Danmark”, der har meget at takke Claus Broen for.

Æret være min ven, Claus Broens ære.

Jørgen Chr. Jensen
(tidligere forstander på Skagen Skipperskole)

En kommentar til “Mindeord over Claus Broen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Mindeord over Claus Broen”

  • Preben Knude Jensen.

    Claus Broen er gået fra borde,
    Jeg har haft det previlegium, at have Claus som styrmand ombord på Mercandian
    Sea II – (Seaboard Caribe) i begyndelsen af 90ne, hvor vi tradede Caribean tyndt.
    Husker Claus som en pålidelig og ansvarsfuld navigatør, som var stolt af sit arbejde. Har talt med Claus flere gange siden han blev ansat på Skagens Skipperskole,
    altid flink, hyggelig og velinformeret.
    Det er derfor med stor sorg, at jeg erfarer, at du har kastet anker for sidste gang.

    Ære være dit minde.

    Preben Knude Jensen.
    Skibsfører.
    ////

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindeord over Claus Broen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger