Begejstringsklummen

1. januar 2013 - kl. 10:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

I dag har vi inviteret Mette Hust. Mette fortæller om hvordan det meningsløse kan blive meningsfyldt, og hvordan det almindelige kan blive til stjernestunder.

Positiv psykologi bliver ofte misforstået som en lalleglad indstilling til livet. Tænk positivt, smil og du bliver lykkelig, Så enkelt er det ikke. Livet leves på godt og på ondt, og vi kan alle rammes af de mest ulyksalige hændelser. Mette og hendes familie blev ramt for seks år siden. Hendes mand fik konstateret kræft. Lægen gav beskeden – at tiden var begrænset. Mette tog den dag en beslutning.

– Sammen besluttede vi os for at samle på stjernestunder, fortæller Mette. Når man begynder at samle på stjernestunder, så er det det, der kommer i fokus, og det er det, som bliver det magiske. I de sidste måneder af hendes mands liv blev det familiens måde at være sammen på. Det smittede af på familie og venner. Stjernestunder blev de gyldne øjeblikke, der samlede store og små i alle de følelse, der var.

Hvad er stjernestunder og gyldne øjeblik? Det er fællesskabet. Det er, når du mærker, at det her øjeblik indeholder noget særligt. Det er, når du berøres, og noget skabes. Noget du ikke altid kan sætte ord på. Noget der gør en forskel. Stjernestunder kommer, når du giver omsorg, viser kærlighed, gør dig umage og får andre mennesker til at føle sig betydningsfulde. Glæde, tilfredshed og lykke kommer aldrig af sig selv – det kommer, når vi tager ansvar, og skaber gyldne øjeblik sammen med andre mennesker, siger Mette.

– Vi kan ikke flygte fra problemer, modgang, eller sorg. Men vi kan have fokus på, hvad den her dag bringer, fortæller Mette. Hun har en styrke. Hvordan klarede hun det? Fortvivlelsen, uroen, sorgen, uretfærdigheden og vreden.

– Jeg gik f.eks. tur hver morgen, ud til Damstederne. Vejen ud kunne være tung og hård, og alle de vanskelige følelser fik plads. På vejen tilbage skiftede jeg fokus, tænkte på hvad der kunne gøre denne dag til en god dag. Det var et valg. Jeg ville byde ind. Mette fortæller om friske blomster i vaserne, velduftende mad på et nydelig dækket bord, samværet, samtalerne, musikken og fælles oplevelser. – Vi skabte noget sammen, og satte fokus på minderne og det, der her og nu var mellem os. Så opstod der en nærhed på dødens vej. Roen og det at være sammen – det blev meget smukt, siger Mette. Hun skrev dagbog, hver dag. Det hjalp på alt hvad der var svært og bevarede fokus på det positive. Det hjalp hende at huske på nuet og, hvad der var vigtigt, ellers passerer livet bare forbi, om det er svært, hårdt eller glædeligt.

Mette har humor og født med et meget glad sind. Hendes smil og begejstring smitter. Hun er et varmt. initiativrigt og kreativt menneske. Hun kan blive sur, men det fylder ikke ret meget. – Jeg omsætter det til noget andet. Hun fortæller om sin far der sagde – jeg tror måske, der er is ude ved sommerhuset, så vi tager vore skøjter med. Det var ikke is, men ingen blev sure eller skuffede. Han sagde jo måske. Så vi gik i stedet en tur. – Jeg tror ikke vi skal være så bange for at komme med noget man kan glæde sig til, for hvis det ikke bliver til noget, så gør vi jo bare noget andet. Det kunne være måden til at blive bedre til at takle modgang – vi gør bare noget andet, fortæller Mette.

De bedste hilsner fra Bibi og Kit

Faktaboks

Bibi Lindegren
Kulturformidler
bibiskagen@sol.dk

Kit Lisbeth Jensen
Psykolog
www.psykologonline.net
www.børne-familieklinikken.dk
kit@psykologonline.net