Meld dig som indsamler!

Meld dig som indsamler!

13. februar 2013 - kl. 13:36 - af

Der er brug for flere frivillige indsamlere, når Skagen sogn den 10. marts går til kamp mod sult og fattigdom ved Folkekirkens Nødhjælps årlige Sogneindsamling.

Mad er en menneskeret – og der er mad nok på Jorden til at brødføde os alle. Alligevel lever millioner af familier i så stor fattigdom og sult, at det truer deres liv og helbred.

I november 2012 var Inger Lise Odgaard, leder af Sogneindsamlingen i Rødvig, på selvbetalt studietur til Uganda for at se noget af det sultbekæmpende arbejde, der støttes af Sogneindsamlingen. ”Jeg har set, hvor fantastisk meget forandring man kan skabe med små midler – og jeg har set, at de penge, vi samler ind, bliver brugt godt. Jeg har fået indsigt i Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med lokale organisationer, der formulerer og styrer projekterne, og jeg har besøgt familier og landsbyer langt, langt ude på savannen og set, hvordan de er godt i gang med at forandre deres tilværelse,” fortæller Inger Lise Odgaard.

Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult gennem akut katastrofehjælp, langsigtet udviklingsarbejde og arbejde for de fattigstes rettigheder. De mest sårbare er kvinder og børn, ikke mindst under krige og katastrofer. Annett Nyirabazairwa* og hendes 2-årige datter Leya, der kendes fra årets Sogneindsamlingsplakat, er blandt dem, der har fået hjælp.

Gå med i kampen mod sult! Meld dig som indsamler hos Alice Petersen, tlf. 30998647, e-mail: alice@pedit.dk .


*Min datter må ikke dø

Annett Nyirabazairwa fra DR Congo måtte flygte over hals og hoved med sine syv børn, da regeringsstyrker og oprørssoldater stødte sammen i hendes landsby. Hun og tusinder af andre søgte tilflugt i en lejr i det ydvestlige Uganda, hvor de måtte hente vand fra et vandhul, hvor køerne også drikker. Da Folkekirkens Nødhjælp og andre nødhjælpsorganisationer kom til stedet for at hjælpe, blev første prioritet at bore brønde og bygge latriner. Flygtningene fik udleveret nødhjælpsrationer, men Annett fik ikke nok til at brødføde familien. Især den yngste datter, Leya på to år, blev stadig svagere. Til sidst var hun lige ved at dø og måtte indlægges på lejrens klinik for underernærede børn for at overleve. Leya kom sig og har det efter omstændighederne godt. For at bekæmpe sult og underernæring har Folkekirkens Nødhjælp nu fokus på at hjælpe flygtningene til at dyrke egne afgrøder. Og Annett er i gang. Hun har fået såsæd og undervisning i gode dyrkningsmetoder og har til en start plantet majs på det lille stykke jord, der ligger omkring hendes hytte.

En kommentar til “Meld dig som indsamler!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Meld dig som indsamler!”

  • Per Faurholt Jensen

    Meld dig som indsamler til en rask gåtur i vores dejlige by. Du vil opdage, at du bliver godt modtaget når du banker på.
    Jeg har selv været indsamler til mange forskellige indsamlinger, men denne indsamling står for mig som noget særligt, fordi Folkekirkens Nødhjælp er en velkendt organisation, der yder en fantastisk hjælpeindsats.
    Der skal helst samles mange penge ind og det gøres bedst ved, at Skagen er dækket ind med indsamlere på hver en vej, til hvert et hus og opgang.
    Fat traveskoene og lav en familietravetur ud af indsamlingen, så vi i fællesskab kan sætte en ny indsamlingsrekord.
    Jeg erkender, at det kan være lidt svært første gang som indsamler, men du skal ikke holde dig tilbage, for den frivillige indsats du hermed yder, den kommer mangefold tilbage, med bl.a. en god motion og røde kinder.

    På gensyn den 10. marts.

    Med venlig hilsen
    Per Faurholt Jensen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Meld dig som indsamler!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER