Skagbo med på broncehold

Fra venstre: Anja G. N. Andreassen, Stine W. Jacobsen, Frederik A. N. Pedersen, Adjunkt Peter Risgaard (gruppens lærer), Astrid Fick, og skawboen, Kathrine K. Lundholm; alle elever er 3.g’ere på HTX Frederikshavn.

Skagbo med på broncehold

14. februar 2013 - kl. 9:06 - af

HTX Frederikshavn tog bronze ved Den Nationale Entreprenørskabsmesse.

HTX Frederikshavn tog flotte placeringer med hjem fra Den Nationale Entreprenørskabsmesse i Odense. Modstanderne var blandt andet designertørresnore og bamser med indbygget babyovervågningsudstyr.

Luften var tyk af idéer, da 550 elever fra ungdomsuddannelser i hele landet mødtes til finalen ved Den Nationale Entreprenørskabsmesse. Messen arrangeres af ”Young Enterprise”, og finalen fandt sted i Odense den 7. februar.

Regionale sejre med i bagagen

De mange morgendagens iværksættere havde kvalificeret sig til finalen efter at have vundet de indledende konkurrencer ved regionale messer. I Odense dystede de bedste elevvirksomheder så på blandt andet produktudvikling, markedsføring og økonomi.

Erhvervslivet gav gode råd

100 dommere fra erhvervslivet var mødt op for bedømme idéer og give gode råd. I alt dystede 159 elevvirksomheder i 2 kategorier: EXPO og BIZZ-MART; sidstnævnte rettet mod de gymnasiale uddannelser. HTX Frederikshavn havde kvalificeret sig i BIZZ-MART-kategorien med virksomhederne Better Life Inc. som havde opfundet et paptoilet til U-landene og Safety Solution, som stod bag et dørhåndtag med indbygget børne- og demenssikring.

Eleverne bliver rustet til konkurrencer og til fremtiden

I BIZZ-MART-kategorien var bedømmelseskriterierne udformet, så de opfylder de gymnasiale fagmål. Dette gør, at lærerne på HTX i deres daglige undervisning kan lade eleverne afprøve indlærte teorier og vise deres innovative ideer. Dermed rustes eleverne ikke bare til konkurrencer, men også til fremtiden.

HTX Frederikshavn i hård konkurrence

Gymnasieeleverne konkurrerede hårdt om podiepladserne, så Better Life Inc. var derfor stolte over tredjepladsen for deres paptoilet til U-landene. Men også Safety Solution kunne se tilbage på et godt finaleforløb; de fik en flot fjerdeplads for deres sikrede dørhåndtag. Første- og andenplads gik til Handelsgymnasierne i hhv. Odense og Vordingborg.

Better Life Inc. skilte sig ud

Efter finalen var det en flok stolte bronzevindere fra Better Life Inc., der gjorde status: “Vi var spændte på, hvordan dommerne ville se vores produkt, som jo ikke er rettet mod hverken den vestlige verden eller unge forbrugere – som vores konkurrenters produkter. Vi har lavet et paptoilet til folk i verdens nødlidende områder, og vores fokus har været på miljø og sanitet”, sagde lød det fra Kathrine K. Lundholm, 3.g’er på HTX Frederikshavn.

Mon sanitet sælger?

Paptoilettet er konstrueret således, at den “besø(r)gende” skal folde en pose ud over toilettet. Poserne samles i containere, som fragtes til biogasanlæg. Formålet er at reducere bakteriespredning og dermed også spredningen af smittesygdomme; et stort problem i U-landene: ”Helt ærligt; vi tvivlede på, om sanitet ville sælge, så vi er vildt stolte over den anerkendelse vi fik for produktet og virksomheden,” lød det fra Kathrine K. Lundholm.

Skarpe unge med gejst og engagement

Også fra arrangørside lød der ros: “Det har været en oplevelse at se så mange innovative produkter og idéer på én dag. De unge deltageres gejst og engagement har været i top, og de har tydeligvis gjort et stort forarbejde for at kunne præsentere skarpe og gennemtænkte løsninger,” lød det fra Christian Vintergaard, adm. dir. hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise, der står bag messen.

Den Nationale Entreprenørskabsmesse er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise og er en del af konkurrenceforløbet Company Programme. Præmierne blev overrakt og sponsoreret af Udvikling Fyn. Se http://www.ffe-ye.dk/

For yderligere oplysninger om bronzevindernes produkt, se:

http://www.betterlifeincorporated.com/

En kommentar til “Skagbo med på broncehold” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skagbo med på broncehold”

  • Annette Lundholm

    Rigtigt godt gået til hele holdet.
    Jeg ved I har arbejdet hårdt for sagen.
    Hilsen Kathrines mor.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagbo med på broncehold' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER