
Jens Erik, Kim og John var sammen med resten af deres lærekolleger var her til morgen på klar foran Skagen Skole med bannere og flyers.
Lærerne uddelte flyers til forældre
28. februar 2013 - kl. 8:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Regeringen barsler med en folkeskolereform, som, i følge Danmarks Læreforening, får store negative konsekvenser for alle danske folkeskoleelever.
Derfor stod lærerne på Skagen Skole, her til morgen, klar til at modtage forældre og elever med informationsflyers, som oplyser om de forhold eleverne bydes i fremtiden, hvis regeringen gennemfører reformen som tiltænkt. Elevernes trivsel, tiden til den enkelte elev og den gode professionelle undervisning lægger lærerne stærkt på sinde, derfor går Skagen Skole til kamp for retten til at tilbyde den gode undervisning til alle eleverne.
”Vi er dybt bekymrede for fremtiden”, udtaler lærer Jens Thomsen. ”Reformen betyder, at eleverne skal have flere timer, og at lærerne samtidig skal have væsentligt mindre tid til at forberede undervisningen. Dette betyder, at vi får en discountundervisning, hvor der ikke kan tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og elever med særlige behov får det endnu sværere.”
Frederikshavn Kommune ønsker en folkeskole i verdensklasse, men lærerne mener ikke, at en skole i verdensklasse er en skole, hvor der ikke er tid til at tale med børnene i løbet af skoledagen, eller en skole hvor der ikke er tid til at samarbejde med forældrene om det enkelte barn. En skole i verdensklasse er heller ikke en skole hvor børnenes trivsel negligeres eller en skole, hvor kun de stærkeste elever får en god uddannelse.
Dagens happening har til formål at skabe dialog med forældrene om de skolemæssige vilkår eleverne bydes i fremtiden. “Børnenes uddannelse er vores samfundsmæssige råstof, derfor skal vi i fællesskab kæmpe for at give dem de bedst mulige vilkår i deres skoleliv”, slutter Jens Thomsen.
Opfordringen til forældrene lyder: Hjælp lærerne med at kæmpe for retten til at tilbyde alle elever den gode velkvalificerede undervisning.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lærerne uddelte flyers til forældre' til en bekendt