4G master forårsager støj på dit TV – OPD.

4G master forårsager støj på dit TV – OPD.

2. april 2013 - kl. 10:28 - af

Redaktionen har modtaget en henvendelse fra Telenor. Du kan læse henvendelsen i bunden af denne artikel.

4G sendermasterne er nu begyndt at forstyrre lokale hus installationer. I de fleste tilfælde skyldes det HF utætte HUS installationer. Telenor startede for få dage siden de første 4G sendere i Skagen, der bruges til højhastigheds Internet. Oplever Skagen Antennelaugs medlemmer forstyrrelser på Disney XD, TV2 Film HD, Viasat Golf, Viasat History og 7’eren, skyldes højst sandsynlig ikke HF tætte hus installationer.

Hvad kan man gøre for at undgå disse forstyrrelser?

I de fleste tilfælde er det stik, kabler og forstærkere, der sidder efter første stikdåse i ejendommen. Lokale hus installationer. Man skal sørge for at kablerne er dobbelt skærmede. Det vil sige, at der både skal være en fuld kobberskærm + kobberflet i kablerne. Man skal sørge for at alle stik er HF tætte. Skagen Antennelaug anbefaler, at man anvender stik der er af kvaliteten A eller A+, der har den nødvendige indstrålingsdæmpning der skal til. Man skal også kontrollere, at stikkene er korrekt monteret på kablerne. Ikke korrekte monterede stik giver indstråling, og dermed forstyrrelser på TV billederne. Til sidst skal man kontrollere, om eventuelle interne forstærkere og fordelere er HF tætte.

Hvis ovenstående er i orden, vil der være lille sandsynlighed for, at der opstår forstyrrelser på TV billederne.

Skagen Antennelaug husstandsomdeler 2 foldere, folieret, inden Påske. Den ene folder er en ny TV kanaloversigt m.m. Den anden er en INFO / HJÆLPEFOLDER vedrørende 4G forstyrrelser. Læs folderen grundigt igennem, og brug den, hvis der er forstyrrelser på ovennævnte TV kanaler.

Man forventer desværre, i Danmark, at op til 850000 husstande vil blive berørt af disse nye 4G sendemaster.

HUSK:

Problemet kan, i langt de fleste tilfælde, løses forholdsvis let.

Kontakt din Radio og TV forhandler.

————————————–

Kære Skagens avis

Vi har med undren læst jeres artikel vedr. forstyrrelser fra Telenors 4G master i Skagen. (https://www.skagensavis.dk/2013/03/29/4g-master-forarsager-st%c3%b8j-pa-dit-tv.html )

Det forholder sig således, at Telenor og Telia driver et fælles 4G sendenet via det fælles ejede selskab TT Netværket. Pt. anvendes der 1800 MHz frekvensen til at bringe 4G ud til kunderne i Skagen og Gl. Skagen, og denne frekvens er så langt fra TV frekvenserne, at forstyrrelser ikke er mulige. Vi har i juni 2012 af staten købt rettigheden til at anvende 800 MHz frekvensen på nogle særlige vilkår. Hvis og hvornår denne mulighed vil blive anvendt i Skagen området er det pt. ikke muligt at oplyse, men et er sikkert – vi hverken anvender eller tester endnu i Skagen med denne mulighed.

Fra Telenors side vil vi meget gerne sikre, at den information, der kommer ud til borgerne om de mulige forstyrrelser er reel og rigtig. Telenor foretager nogle test af nettet i 800 Mhz frekvensbåndet i udvalgte og afgrænsede områder og i afgrænsede perioder. Vi tager derfor også eventuelle rapporter om konkrete forstyrrelser meget seriøst. Såfremt der rapporteres om egentlige konkrete forstyrrelser, vil vi meget gerne høre nærmere om tidspunkt og sted for de observerede forstyrrelser, så vi kan undersøge nærmere, hvad det konkret drejer sig om. 

Såfremt kunder oplever forstyrrelser på deres tv kan de også anvende Erhvervsstyrelsens interaktive guide, som kan findes på: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/forstyrrelse-af-tv

Vi ønsker naturligvis også, at artiklen om muligt fjernes eller at der som minimum kommer en berigtigelse med de korrekte fakta.

Til en anden god gang kan jeg oplyse, at vi meget gerne vil bistå pressen med verificering og afdækning af forhold om mobil teknologi og dækning inden disse bringes for læserne, da vi ved emnet er kompliceret i omfang og indhold.

Med venlig hilsen

Telenor

Lars L. Henneberg

5 kommentarer til “4G master forårsager støj på dit TV – OPD.” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “4G master forårsager støj på dit TV – OPD.”

  • Per Sørensen

    Jeg må jo indrømme at Skagen Antennelaug er ophavsmand for ovenstående artikel.
    Antenneforeningerne har i lang tid været opmærksom på, at der højst sandsynlig vil opstå problemer, når 4G senderne starter deres virke.

    Derfor har Skagen Antennelaug også for nylig husstandsomdelt en folder der har overskriften:
    “Vil du undgå FLIMMER på skærmen”
    Denne folder er, på grundlag af erfaringer fra andre lande, rundsendt i flere hundrede tusinder eksemplaret i Danmark, for at informere om eventuelle gener fra 4G senderne.

    Skagen Antennelaug er nu begyndt at se forstyrrelser hos medlemmerne i 800Mhz båndet hvor disse 4G sendefrekvenser ligger.

    Af fejlagtige årsager var det opfattelsen, i Skagen Antennelaug, at Telenor var begyndt at sende på 4G i Skagen.
    Det ved vi nu ikke er tilfældet, og Skagen Antennelaug beklager meget at Telenor’s navn blev nævnt i artiklen.

    Skagen Antennelaug arbejde nu med at hjælpe de berørte medlemmer.
    Skagen Antennelaug yder, i kontingentet, service til og med første stikdåse i den enkelte bolig, uanset hvor forstyrrelserne kommer fra.

    MVH
    Skagen Antennelaug
    Per Sørensen
    forretningsfører

  • Nicklas Lennert

    AntenneInstallationerne i de gamle huse er lavet efter datidens regler. Der var ikke krav om dobbelt skærm og tætte antennestik. Men rammer det ikke kun DVB-C ??
    Pensionisterne har jo stadig det analoge signal som de altid har haft. Så gør det ikke nogen forskel. De må undværer HD kanaler.

  • Lasse. Du har sikkert ret i din anskuelse, om hvem der har fejlen. men der sidder et utal af lavindkomst pensionister, der vel knap nok har råd til at betale for deres tvforbindelse, og deres modtagerledning er sandsynligvis befængt med fejl, De får ikke råd til at få det bragt i orden og skal derefter døjes med dårlig forbindelser. Og den lange forklaring fra Antennelauget – kan de ikke bruge til noget. Antennelauget burde, som service og uden beregning hjælpe den del af beboerne og ikke blot henviser til Radio/tvforhandlere der for en betaling af ikke under kr. 450 + moms i timen kan udføre det arbejde.

  • Lasse Pedersen

    Christian. Det har intet med Telenor at gøre, som der står skrevet i teksten ovenover, er det egentlige problem at folks antenne installationer er for dårlige, uskærmede stik og kabler, antenne selskabets skyld hvis de har sat det op, men folks egen skyld hvis de selv har sat det op eller brugt kabler der ikke er skærmet.

  • Var det ikke en ide, at Telenor betaler for rettelserne, borgerne er uskyldige i den fejl

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '4G master forårsager støj på dit TV - OPD.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER