Kend din by! Gratis byvandring for alle Skagboer

Kend din by! Gratis byvandring for alle Skagboer

15. april 2013 - kl. 9:56 - af

I anledning af Skagens købstadsjubilæum inviteres alle skagboer og folk med hus i Skagen med på en spændende søndags-byvandring. Kom med og se din by med helt nye øjne.

Har du nogen sinde besøgt kunstnergravene på Assistens Kirkegården i Skagen? Det får du mulighed for nu ved at deltage i denne særskilte byvandring. Vi mødes ved Fiskerstatuen overfor Skagen Turistbureau, hvor Turistchef Lene Kappelborg byder velkommen og fortæller om Havnemesterboligen, hvor Skagen Turistbureau nu har til huse.

Herefter fortsætter turen med guide Rita Eeg, der levende fortæller om alt det I ser undervejs. Her kan du opleve havnen, Skagen Kirke, Kunstnergravene på Assistens Kirkegården, Kulturhuset og en hel del spændende Plesnerbygninger. Turen afsluttes ved Mindestøtten, der står som monument over de mange redningsmænd, der mistede livet ved den svenske brig Daphnes forlis i 1862.

Byvandringen varer ca. 1 1/2 timer fra kl. 11.00-13.00 på følgende dage: Søndag 21. og 28. april samt søndag 15. og 22. september.

Tilmelding er nødvendig på Skagen Turistbureau senest lørdag inden kl. 12.30. Max. 25 deltagere. Turen er gratis i anledning af Skagens 600 års købstadsjubilæum.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kend din by! Gratis byvandring for alle Skagboer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger