
Lene Kappelborg udpeget som turistdirektør
2. maj 2013 - kl. 4:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter at have fået mandat fra Turistforeningerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby til at fusionere, har man konstitueret en ny bestyrelse med repræsentanter fra de tre byer. Arbejdet med den nye Turistforening for Frederikshavn Kommune går nu ind i næste fase.
I marts og april måned blev der afholdt generalforsamlinger i de tre turistforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Her faldt afstemningerne positivt ud til fordel for en fusion og der var positive toner fra såvel medlemmer som medarbejdere. Siden da har man arbejdet intenst på at skitsere linjerne for den nye Turistforening.
For at sikre et stærkt fundament og samarbejde på tværs består den nye bestyrelse af repræsentanter fra turistområdet, fra handelsstandsforeningerne, fra kommunen og fra erhvervsrådet:
Jacob Thorup Larsen – Formand, Ulla Mosich – Næstformand, Jan Michael Madsen (Forretningsudvalget), Signe Larsen, Ole Hust, Brian Fabricius, Lars Møller, Karl Erik Slynge, Thorben Pedersen, Erik Sørensen og John Henrik Andersen.
Den nye formand Jacob Thorup Larsen har allerede taget arbejdshandskerne på og er klar til den videre proces: ”Jeg håber på et fortsat positivt samarbejde med medarbejdere, medlemmer og samarbejdspartnere.
Turistdirektør konstitueret
Samtidigt med valget af bestyrelsesmedlemmer har man også fået en ny konstitueret Turistdirektør. Det bliver Lene Kappelborg, Turistchef for Skagen Området. Lene Kappelborg siger: ”Det er en utroligt spændende proces vi nu skal i gang med, og jeg glæder mig over den positive effekt den nye Turistforening kan få for hele Frederikshavn Kommune. ”
7 kommentarer til “Lene Kappelborg udpeget som turistdirektør” under annoncerne.
















Stort tillykke Lene – godt gået. Rigtig god arbejdslyst.
Guri Pedersen
Tillykke søde Lene, det er godt for Skagen og resten af kommunen. Vi ved jo du kan løfte opgaven.God arbejdslyst. KH Peter
Stort tillykke til Skagen og især til Lene, godt gået
Tillykke med din nye status, er sikker på du var det rigtige valg.
God vind fremover – Birger T.
Hej Lene Ja de er seje de piger fra Kappelborg God vind og tillykke .
Stort Tillykke til dig og Skagen!
Annelise Gram
Tillykke Skagen og Lene- godt gået, og meget fortjent!
Erik Markman