
Tuxenparken på byrådsmøde
17. september 2013 - kl. 12:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Byrådet holder møde onsdag den 18.september. Et af punkterne på dagsordenen er en endelig vedtagelse af lokalplan for Tuxenparken” (kasernegrunden på Jens Winthers Vej).
I lokalplanen stilles krav om bebyggelsens placering på grunden. Vej- og adgangsforhold, byggehøjde og udformning, samt regulering af terrænet.
Byggeriet Tuxenparken er opdelt i to områder. Dels et område med hotel-lejligheder og tilhørende faciliteter. Dels ferielejligheder med opholds- og udendørs arealer.
Lokalplanen har været i offentlig høring i perioden 7. juni til 2. august.
I denne høringsperiode har der været indsigelser fra to naboer. Indsigelserne har blandt andet drejet sig om trafikforhold omkring Tuxenparken. Desuden bebyggelses-procenten, antallet af parkeringspladser, fælles udendørs arealer og ophævelse af hotelpligt.
For Center for Teknik og Miljø har disse indsigelser ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.
Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø har indstillet til, at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at vedtage den lokalplan, der har været i høring. Denne indstilling blev tiltrådt på møde den 3.september. Dette anbefales senere af Økonomiudvalget den 11. September.
Fag-eksperterne anbefaler således en endelig vedtagelse af lokalplanen uden ændringer. Den politiske beslutning om at realisere den bliver taget af Byrådet.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tuxenparken på byrådsmøde' til en bekendt