De lokale betjente gik sig til 10.000 kr

Fra venstre er det Bent Toft Jensen, Berit Larsen, Ivan Wulff og Helle Friis Kristiansen. Bo Frederiksen var ikke til stede ved overrækkelsen.

De lokale betjente gik sig til 10.000 kr

2. november 2013 - kl. 11:35 - af

Fredag formiddag fik de lokale betjente ved Nærpoliti Skagen overrakt andenpræmien på 10.000 kroner i den nationale Tæl skridt-kampagne, der kørte i uge 38, 39 og 40.

Holdet har dystet mod 1.406 andre virksomheder, 2313 andre hold og over 25.000 andre danskere i et forsøg på at sætte fokus på en aktiv hverdag.

” Vi har været med alle de år kampagnen har været i gang”, fortæller Ivan Wulff, der sammen med de andre ansatte glæder sig over den store check, der ifølge betjentene skal gå til indkøb af motionsudstyr.

Tæl skridt-kampagnen er en national kampagne, hvor deltagerne skal gå mindst 10.000 skridt om dagen, som det er anbefalet af sundhedsstyrelsen. For at deltage i lodtrækningen om kampagnens præmier, skal holdet minimum have gået 10.000 skridt pr. person i mindst 11 ud af de i alt 21 dage, som kampagnen varer. Der trækkes tre vindere, førstepladsen får 50.000 kroner, andenpladsen 10.000 og tredjepladsen får 5.000 kroner. Første- og tredjepladsen denne gang er henholdsvis et team fra Herning Kommune og et team tandlæger fra Frederiksberg – alle medarbejdere, der har en mere stillesiddende hverdag end nærpolitiet.

Bag kampagnen står Dansk Firmaidrætsforbund.

3 kommentarer til “De lokale betjente gik sig til 10.000 kr” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “De lokale betjente gik sig til 10.000 kr”

  • Flemming Rasmussen, Byrådskandidat Dansk Folkeparti

    Hej gode kollegaer – tillykke med det flotte resultat – vi ses til julefrokosten…..

    hilsen Flemming

  • André Krukiewicz

    Det koster gratis at rose andre, så hertil vil jeg gerne sige:

    Godt gået 🙂

    Et tag i skridtet er bedre end ti skridt på taget. Forsat god weekend.

  • Skrevet med et lille smil -hvorfor motions udstyr – kan I ikke bare cykle rundt på Jeres patruljer og tage en rask gåtur i indre by i aftenstunden – jeg savner synet af en uniform på gåben.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'De lokale betjente gik sig til 10.000 kr' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger