
Der er også tid til hygge ..
Nyt tilbud til de ældre i Skagen
9. november 2013 - kl. 9:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter en lang årrække i Hjemmeplejen, har Mette Friis besluttet sig for, at starte sit eget servicefirma – MF Service. Der er for tiden stort fokus på, hvad de ældre kan få af hjælp til rengøring mv.
Den hjælp jeg tilbyder skal naturligvis betales af borgeren selv, udtaler Mette Friis og fortsætter: Til gengæld bestemmer man helt selv hvilken type hjælp man ønsker og i hvor stort omfang man ønsker hjælp.
Det er min opfattelse, at flere og flere borgere har indset, at hvis de ønsker noget ekstra, er det nødvendigt med en egenbetaling.
I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at man har fradrag for visse af mine ydelser på sin selvangivelse, siger Mette Friis. Det såkaldte “håndværkerfradrag” eller servicefradrag kan anvendes af alle, uanset boligform. Fradraget kan højest udgøre kr. 15.000 inkl. moms pr år.
Det er meget forskelligt hvad borgerne ønsker hjælp til. Jeg har netop været en tur i Frederikshavn med en borger, der ikke havde været ude af byen i over 10 år. Det gav livskvaliteten et løft, siger Mette Friis.
Det er vigtigt for mig at understrege, at min service er for borgere i alle aldre, altså også eventuelle børnefamilier, der ønsker hjælp til rengøring og lignende, siger Mette Friis til avisen.
Flere ønsker assistance i forbindelse med besøg hos læge eller tandlæge, eller ledsagelse i forbindelse med indkøb, en gå-tur mv. Jeg tilbyder naturligvis også løsning af mere traditionelle opgaver som rengøring, oprydning o.l. og én af fordelene ved at bruge mig er, at det er den samme person, der kommer i hjemmet hver gang, slutter Mette Friis.
Hvis du vil vide mere om, hvad MF Service tilbyder, kan du benytte dette link
En kommentar til “Nyt tilbud til de ældre i Skagen” under annoncerne.
Held og lykke med dit nye firma
Vh. Ove