Kommunen investerer ca. 2.2 mio. i kommunale solcelleanlæg

Kommunen investerer ca. 2.2 mio. i kommunale solcelleanlæg

17. november 2013 - kl. 8:33 - af

Frederikshavn Kommune har rigtig længe været med til at sætte klima og energioptimering på dagsordenen. Som den første kommune i Danmark blev klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening underskrevet, og selvom mange er kommet til efterfølgende, ligger Frederikshavn stadig helt i top.

–       I forbindelse med udgivelsen af FN’s klimarapport i september, kom der for alvor fokus på kommunernes visioner og konkrete tiltag til fremme af vedvarende energi. Vi er nu gået i gang med et nyt projekt, som beviser, at vi fortsat har visioner om at være førende på området, siger Bo Niebuhr, Energikoordinator ved Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune har netop igangsat arbejdet med etablering af 5 nye solcelleanlæg, der udføres af Green Source A/S, som vandt licitationen tilbage i oktober. Det er første gang, at kommunen har lavet et samlet udbud på hele 5 anlæg, hvilket er med til at sikre høj kvalitet og den bedste pris hos leverandøren.

Vedvarende solenergi er god forretning

I Frederikshavn Kommune er solcelleanlæg ikke noget nyt. Der er etableret solceller på rigtig mange af kommunens bygninger i forbindelse med bl.a. energirenoveringer, men også som et grundprincip, når der bygges nye bygninger. Det ses f.eks. på Nordstjerneskolen, Børnehuset Mælkevejen, Solsikken mv.

–       Solcelleanlæg er stadig en klog investering, fordi vi på sigt sparer rigtig meget på driftsmidlerne. En øvelse vi efterhånden er rigtig gode til i Frederikshavn Kommune, siger Bo Niebuhr, Energikoordinator ved Frederikshavn Kommune

I denne omgang skal de 5 nye anlæg placeres på Bangsbostrand Skole, Hånbækskolen, Sæbygaardvejens Børnehave, Stensnæsskolen og på Sæbygaardskolen, hvor arbejdet allerede blev igangsat i sidste uge. Anlæggene er tilsammen ca. 1400 m2 og forventes at kunne producere ca. 175.000 kWh strøm om året. Det svarer ca. til 40 familiers årlige elforbrug.

–       Ret specifikt er disse anlæg en god forretning for kommunen, fordi de ikke producerer mere strøm end der forbruges i de institutioner og skoler, hvor anlæggene etableres. På den måde kommer vi ikke i klemme i den nye ordning, hvor det ikke længere kan betale sig at producere mere strøm end man bruger i bygningen, siger Tom Jensen, projektleder ved Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter.

Projektet begyndte den 4. november og de fem anlæg forventes at være færdigmonteret sidst i januar. Med disse nye anlæg har Frederikshavn Kommune i alt opsat tæt ved 4.000 m2 solceller på kommunale bygninger.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen investerer ca. 2.2 mio. i kommunale solcelleanlæg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER