International lungedag på Sundhedscenter Skagen

International lungedag på Sundhedscenter Skagen

18. november 2013 - kl. 8:37 - af

Der er åbent hus i sundhedscentrene på den internationale lungedag den 20. november 2013.

I sundhedscentrene er man på mission for sundere lunger, når borgere i Frederikshavn Kommune onsdag 20. november 2013 kan møde sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter i anledning af den Internationale Lungedag, som Danmarks Lungeforening står bag. Mød op i sundhedscentrene fra kl. 10 til 14.

Ca. 1. million danskere lider i større eller mindre grad af fx astma, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) eller en sjælden lungesygdom, og alt for mange ved ikke, at de er syge. På Lungedagen onsdag 20. november 2013 tilbydes alle danskere et gratis lungetjek, når Danmarks Lungeforening sammen med apoteker, kommuner, hospitaler og praktiserende læger over hele landet deltager i missionen for SUNDERE LUNGER.

Lyt til dine lunger

Åndenød, hoste og følelsen af ikke at ’have nok luft’, er nogle af de symptomer, man kan opleve, hvis man lever med en uopdaget lungesygdom. En lungefunktionstest, også kaldet spirometri, kan hurtigt afsløre, om man har en lungesygdom eller om man er i farezonen for at få en lungesygdom.

– Symptomer som fx åndenød og hoste forveksles ofte med dårlig kondi, og derfor er der desværre mange, der først kommer til lægen, når op mod halvdelen af deres lungefunktion allerede er væk. Derfor vil jeg opfordre alle, som oplever, at de bliver let forpustede, ofte har slim i luftvejene, har daglig hoste og er rygere eller er ex-rygere til at få et lungetjek på Lungedagen, siger Anne Brandt, direktør i Danmarks Lungeforening.

Ca. 5 ud af 10 tager medicin forkert

Hvis man er syg i sine lunger, er der masser, man selv kan gøre for at få et godt liv med sygdommen. Man kan fx holde sig fysisk aktiv, blive røgfri og tage sin medicin rigtigt.

– Ca. halvdelen af danskerne tager deres inhalationsmedicin forkert, og det kan betyde, at de ikke får det fulde udbytte af medicinen. Derfor er det en god idé at lade apotekets personale hjælpe sig med at genopfriske teknikken regelmæssigt, uanset om man er ny eller erfaren bruger af inhalationsmedicin. Vi kalder tilbuddet Tjek På Inhalation, og det tager kun 10 minutter, siger Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen.

Vind en Kildemoes el-cykel

På Lungedagen kan alle deltage i lodtrækningen om en Kildemoes el-cykel. Man deltager i konkurrencen på www.lunge.dk/konkurrence

Se hvor der afholdes arrangementer på Lungedagen 2013 på www.lunge.dk/arrangementer

 

For yderligere oplysninger kontakt:

 

Sundhedscenter Skagen

Hans Baghs Vej 23, 9990 Skagen

Tlf.: 9845 5232

sundhedscenterskagen@frederikshavn.dk

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'International lungedag på Sundhedscenter Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger