Jacqueline holder fagprøve i Spar Nord

Jacqueline holder fagprøve i Spar Nord

4. december 2013 - kl. 11:12 - af

20 årige Jacqueline Isaccer holder i denne uge fagprøve. Prøven er for at vise, hvad Jacqueline har lært i de 4 år hun har været i lære som blomsterdekoratør hos Blomsterværkstedet Tonny’s Blomster.

” Normalt tager uddannelsen kun to år efter overstået handelsskole eller gymnasie, men ikke når man er i mesterlære. Så skal man igennem 4 år med en ugentlig skoledag og 7 x 14 dages teori på Handelsfagskolen, og resten af tiden har jeg arbejdet i butikken”, fortæller skagboen Jacqueline Isaccer.

Tonny’s Blomster har i denne måned fokus på bordpynt, og den 5. og 6. december, kl. 13.00-16.00, vil Jacqueline lave en udstilling med forskellig bordpynt i Spar Nord Bank.

Alle er velkommen til at komme og kigge og blive inspireret, og der vil også være mulighed for at vinde én af bordpyntene.

” Jeg vil her gerne sige tak til Spar Nord for at jeg må udstille i jeres bank . Det er en fed mulighed i har givet mig! Også tak til Brøndums Hotel for at udlåne mig al servicen der skal bruges til at dække et flot bord. Det satte lige prikken over i’et! Og til sidste en tak til min læreplads, Tonny’s Blomster, og min læremester, Sussi, for at have oplært mig godt og grundigt, og for nogle meget gode og lærerige år. Det kan hun og de andre godt være stolte af” slutte Jacqueline Isaccer.

Til Januar skal Jacqueline så til sin endelige eksamen, hvor hun skal forsvare sit fagprøveprojekt og fremvise et par binderier. Derefter hedder udlærtsdatoen 31. januar 2014, og Jacquline fortsætter derefter som almindelig, og udlært, dekoratør hos Tonny’s Blomster.

 

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jacqueline holder fagprøve i Spar Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger