Apoteket informerer : Hunde og kattes nytårsangst

Apoteket informerer : Hunde og kattes nytårsangst

15. december 2013 - kl. 7:18 - af

Mange hunde og katte glæder sig ikke til nytårsaften da de lider af nytårsangst.

Vi mennesker forbinder normalt fyrværkeri med fest og glæde. Men helt anderledes kan det være for vores firbenede venner. De voldsomme lyde og lysglimt gør, at nogle hunde og katte bliver meget bange, eller ligefrem skrækslagne når der affyres fyrværkeri.

Typiske tegn på angst for fyrværkeri:

– Mjave, hyle eller gø

– Blive urolig, ængstelig eller rastløs

– Blive urenlig

– Gemme sig

– Hunde fører halen mellem benene, ørerne tilbage og kryber afsted

– Katte ryster og sniger sig omkring

– Savle, ryste eller halse

– Miste appetitten

Hvad kan vi gøre for at hjælpe hunde og katte

Hunde

En lang tur med hunden i line om formiddagen og først på eftermiddagen i områder uden fyrværkeri. Lad den evt. søge efter spredte godbidder eller lav anden træning, så den bliver træt i både krop og sind. Hold altid hunden i snor i dagene før og efter nytår! Det er vigtigt, at man selv ignorerer fyrværkeriet, og at man ikke trøster eller ynker hunden, ellers vil det blot forværre angsten!

Katte:

Alle katte bør holdes inden døre fra middag nytårsaftensdag. Sørg for at de har et roligt, trygt og vant sted at være, med mulighed for at gemme sig. Rul gardiner/persienner ned for at skærme af for lysglimt, og tænd for musik der kan sløre lydene fra raketterne. Husk at sætte en kattebakke frem, også selvom den normalt kun besørger ude.

Lad for så vidt muligt dyrene være indendøre!

Luft kun i snor og under kontrollerede forhold!

Desuden findes der præparater som virker angstdæmpende:

Fodertilskud (spørg på apoteket) indeholdende spaltede mælkeproteiner, der har en påvist beroligende effekt.

Dette tilskud har ingen bivirkninger, og kan anvendes til alle katte og hunde gennem kortere eller længere tid. Findes som kapsler, og gives som normal dosis 1 gang dagligt. I pressede situationer, – som fx nytårsnat kan de gives hver 4-6 time. Det anbefales at starte behandlingen 14 dage før nytårsaften.

Lyd træning

Lydtræning/lydtilvænning anvendes fortrinsvis til hunde.

Beroligende og angstdæmpende medicin

Ganske få hunde har brug for kraftigt beroligende og angstdæmpende medicin.

Hvis dette er tilfældet, skal dyrlægen kontaktes. Den beroligende og angstdæmpende medicin har ikke god effekt på katte. Her anbefaler vi kun kosttilskud.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Apoteket informerer : Hunde og kattes nytårsangst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger