
Begravelse af engelske flyvere 28. november 1941.
Frederikshavn Kirkegård og krigens ofre
29. januar 2014 - kl. 10:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Igen i år kan man på Skagen By – og Egnsmuseum følge en række spændende foredrag om 2. verdenskrig, og det er igen Kenneth Kristensen der fortæller. Det første foredrag afholdes torsdag d.6.2. og gentages torsdag d.27.2.
Udgangspunktet for første foredrag er Frederikshavn kirkegård, hvor den tyske besættelsesmagt anlagde en krigskirkegård på et areal i udkanten af området. Kirkegården blev én af tyskernes i alt tre æreskirkegårde i Danmark.
Selvom Danmark blev skånet for de værste krigshandlinger under krigen, krævede den alligevel sine ofre. Det vidner de mange grave på denne kirkegård om. Der ligger i alt 1528 af krigens ofre begravet, både tyske og engelske soldater samt mange tyske flygtninge, der også bukkede under for krigens rædsler.
Den største begravelse i Danmark nogensinde foregik d.6.september 1940, da 245 tyske soldater blev begravet i en massegrav på Frederikshavn krigskirkegård. Kom og få hele den dramatiske historie på Skagen By- og Egnsmuseum.
I løbet af året afholdes 4 forskellige foredrag. Hvert foredrag afholdes hhv. den første og sidste torsdag i februar og marts samt oktober og november.
Arrangementet er en del af EU- Interreg. projektet Marifus og er gratis for museets gæster.
Foredragene foregår på Skagen By- og Egnsmuseum kl. 13.30- ca.14.30.








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Kirkegård og krigens ofre' til en bekendt