The Ladies var bedst i køkkenet

The Ladies var bedst i køkkenet

2. februar 2014 - kl. 10:24 - af

Torsdag aften var 6 af holdene fra Skagen på Vægten, samlet i køkkenet på Skagen Skole, for at dyste mod hinanden, i bedste Masterchef stil.

Hvert hold havde inden konkurrencen, fået 450 kr. at handle for. For dem skulle holdet købe råvarer nok, til at lave en forret og en hovedret til 6 personer. Og ikke nok med, at der var et stramt budget. De to retter skulle tilberedes på præcis én time.

Spar Nord Skagen stod for arrangementet og præcis kl. 18 skød direktør Morten Kock konkurrencen i gang.

Der blev virkelig gået til den i køkkenet, hvor kreativitet, samarbejde og godt humør var kendetegnende for alle 6 deltagende hold.

Efter præcis en time stod maden klar til at blive bedømt af aftenens to dommere, køkkenchef på Restaurant Pakhuset, Jens Thomsen og diætist Birthe Grønfeldt.

Efter grundig vurdering ud fra sundhed, smag og udseende, blev vinderne af aftenens konkurrence holdet The Ladies 2, som især fik ros for at have lavet aftenens bedste helhed. Nr. 2 blev holdet Fyrtårnet 4, som havde stået for aftenens bedste forret.

Endelig blev Team Gl. Landevej kåret, som det hold med den bedste Team Spirit.

Som afslutning på aftenen blev de lækre retter nydt af alle deltagerne.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'The Ladies var bedst i køkkenet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger