Det roterende lys på Skagen fyr er fremtidssikret

Foto: Søfartsstyrelsen.

Det roterende lys på Skagen fyr er fremtidssikret

3. februar 2014 - kl. 11:22 - af

Som et led i udfasningen af kviksølv på alle Søfartsstyrelsens fyr, fik Skagen fyr ( Det Grå Fyr ) i sidste uge skiftet leje. Dermed bevares det roterende lys, samtidig med at miljøet tilgodeses.

Tredje fyr i rækken

Ombygningen gik som planlagt og blev udført i dagtimerne, således at fyret var klar igen, da mørket satte ind. Nu mangler så blot, at kviksølvet fjernes fra fyret, og hele systemet rengøres, hvilket udføres snarest.

Det nyudviklede leje er allerede taget i brug på Nakkehoved fyr og på Lyngvig fyr. Begge steder har konstruktionen fungeret tilfredsstillende, og alle implicerede parter har været begejstrede for løsningen. Det næste fyr i rækken er Blåvandshuk fyr, og her forventes ombygningen afsluttet i løbet af marts måned.

Nyudviklet leje imødekommer alle behov

Som følge af et samarbejde mellem DTU, Fyrhistorisk Museum og Søfartsstyrelsen, er det lykkedes at skabe en løsning, som imødekommer ønsket om at bevare det roterende lys, samtidig med at driftssikkerheden og driftsøkonomien tilgodeses.

Søfartsstyrelsen har præsenteret løsningen for samarbejdspartnere i udlandet, hvor den møder stor interesse. Det skyldes blandt andet, at stadig flere lande står over for tilsvarende udfordringer. Det, der kendetegner løsningen, er, at modificeringen af det oprindelige leje er ikke-destruktiv, samt at løsningen er relativt billig at implementere.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det roterende lys på Skagen fyr er fremtidssikret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger